Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO’en ved Naur-Sir Skole og Børnehus

Kort sammendrag - forældrevenlig

I SFO’en ved Naur-Sir Skole og Børnehus arbejder vi for, at alle børn skal trives, udvikle sig og føle sig som en vigtig del af fællesskabet.

Det vigtigste i vores SFO:

Vi har fokus på fællesskab, tryghed og respekt i hverdagen.
Børnene mødes af engagerede voksne, som støtter dem i både fri leg og planlagte aktiviteter.
Vi giver børnene mulighed for medbestemmelse, så de oplever indflydelse på deres hverdag.
Der er dagligt tilbud om kreative, fysiske og sociale aktiviteter, både ude og inde.
Vi samarbejder tæt med skolen og hjemmet for at skabe en rød tråd i børnenes hverdag.
Overgangen fra børnehave til førskole og skole sker i trygge rammer, så børnene lærer huset, personalet og fællesskabet at kende.
Vi har særligt fokus på børn med forskellige behov, så alle kan være en del af fællesskabet.

Formålet med vores SFO er at skabe rammer, hvor børnene får mulighed for leg, læring, fordybelse og fællesskab – og hvor de oplever glæde, tryghed og udvikling.

Lang sammenfatning - ikke-forældrevenlig

1) Klassetrin

SFO’en omfatter 0.-4. klassetrin samt førskole.

2) Børne- og Ungepolitikken

Udviklende fællesskaber

Vi arbejder ud fra vores fælles børnesyn med fokus på fællesskab, tryghed og respekt. Dette gør vi ud fra en anerkende og inkluderende tilgang med udgangspunkt i DUÅ, så alle børn føler sig som en del af fællesskabet. Derudover Holstebro kommunens Børne og unge politik med fokus på udviklende fællesskaber, hvor kommunen ønsker at "Alle børn og unge skal opleve, at de har noget at bidrage med".

Børn leger, lærer og dannes i børnefællesskaber. Deres relationer til hinanden er af afgørende betydning for hvordan de udvikles og dannes. Det er vores opgave at skabe rammerne og muligheden for, at alle børn kan deltage og opleve sig som en del af flere børnefællesskaber.

I børnefællesskabet har vi fokus på at møde det enkelte barn med positive forventninger og støtte og give barnet mulighed for at være en del af fællesskabet, da de herigennem får mulighed for at styrke deres sociale færdigheder og legekompetencer. Derudover arbejder vi med, at børnene lærer at udvise respekt for hinandens forskelligheder, samt hvordan denne forskellighed kan bidrage til børnefællesskabet på en positiv måde.

Det er især i de små grupper vi oplever, at vi lykkes med børnefællesskabet. I de mindre grupper skabes der et andet nærvær, som giver os en anden mulighed for skabe en tættere relation til det enkelte barn. Vi oplever at når børnene bliver trygge udvider de deres omgangskreds og kendskab til institutionen. Derved styrkes kendskabet til hinanden og personalet sikrer herved at børnene deltagere i forskellige børnefællesskaber.

Sammenhæng og helhed

Relationen mellem barnet eller den unge og de professionelle voksne har en afgørende betydning for positiv udvikling, læring og trivsel. Børn og unges adfærd er således meget afhængig af den voksen, de interagerer med. At arbejde med bæredygtige relationer indebærer et menneskesyn, hvor udgangspunktet er, at alle har potentialer, og at disse potentialer skal udfoldes gennem relationer. I denne sammenhæng er den professionelles relationskompetence essentiel. Den professionelle relationskompetence er defineret ved at etablere og fastholde bæredygtige relationer til børn og unge - både individuelt og kollektivt. Bæredygtige relationer fremmer både trivsel og læring hos den enkelte, men fremmer i høj grad også læringsfællesskabet i den kontekst, barnet er en del af (Klinge, 2017).

Både børn, unge og voksne har behov for at føle autonomi, kompetence og samhørighed i deres relationer til andre mennesker. Det vil sige, at hverdagens praksis skal være præget af indlevelse i andres perspektiv, åbenhed, tilpasning til andre og en anerkendende tilgang til hinanden; en hverdag, hvor det er tydeligt, at både børn, unge og voksne har en betydning for hinanden.

Bæredygtige relationer handler således om, at den anden person har værdi i sig selv, ikke i kraft af den adfærd, som personen udviser. Målet med det andet menneske kan således både være læring, men også bare det at være sammen på hinandens præmisser. Når børnene møder ind i institutionen, skal de blive mødt af en positiv stemning, da børnene spejler sig i dette, derfor er det vigtigt for os at vi italesætter og viser institutionen som et rart sted at være.

Vi er privilegeret af et hus med et forholdsvis lille børnetal i hver klasse og i børnehaven. Det er med til at give os nogle helt andre muligheder for at investere os selv i børnene, så vi på den måde kan udvikle dem til at blive de bedste udgaver af dem selv og blive selvstændige demokratiske mennesker.

Vi har en unik mulighed for at tage ansvaret ordentligt på os og som de rollemodeller vi er, sikrer, at børnene motiveres og retter deres nysgerrighed mod at søge nye veje inden for nærmeste udviklingszone.

Hvis vi udfordres på relationen, har vi vores ressourcecentermøder som finder sted en gang i måneden, hvor en ressourcepædagog, inklusionsvejleder, psykolog og forebyggelsesrådgiver deltager, udover egen inklusionstovholder og ledelsen, hvor man har mulighed for at sparre omkring disse bæredygtige relationer. På den måde får vi mest mulig udbytte af de tværfagligheder vi har i huset, til at styrke vores relationer – og samtidigt dygtiggøre os endnu mere i vores praksis.
Disse eksterne sparringspartnere er til stede fast i huset

Vi skal som voksne være omsorgsfulde og tilgængelige, så vi skaber tryghed for det enkelte barn og sikrer en struktur og forudsigelighed der giver mulighed for nærvær og fordybelse. Derfor har vi stort fokus på relationsarbejdet. Vi den primære opgave både når det gælder voksen barn relationen, men også børnenes interne relation. Her er det vores opgave at vurdere, hvornår vi skal gå foran, ved siden af, eller bagved. Når vi indgår i relationen, har vi altid positive forventninger til det enkelte barn og fællesskabet. For at styrke relationen indgå vi både i den fri og voksenstyrerede leg, hvor vi kan hjælpe det enkelte barn med at gå ind og ud af fællesskaber. Ved at indgå i legen har vi mulighed for at styrke børnenes sociale og kommunikative kompetencer og yderligere støtte dem i at afprøve nye legerelationer.

I forhold til samspil og relationer er det vigtigt med en god kommunikation. Vi har derfor fokus på en anerkende og positiv kommunikation, hvor tydeliggør at vi ser det enkelte barn enten verbalt med beskrivende kommentarer eller nonverbalt gennem krammere, high five osv.

Selvstændige valg

Vi arbejder ud fra Holstebro kommunens Børne og unge politik med fokus på selvstændige valg, hvor kommunen ønsker at "Alle børn og unge skal være i stand til at træffe valg med respekt for sig selv og andre".

I den daglige pædagogiske praksis har vi fokus på at børnenes stemme bliver hørt og herved giver dem et begyndende kendskab til det demokratiske samfund. Vi ønsker at børnene har indflydelse på deres egen hverdag og de aktiviteter der tilbydes. Det sker b.la under spisesituationer, samlinger eller dialoger. Her øver vi i at vente på tur, lytte til andre, forhandle i forhold til at nå til enighed om en fælles beslutning.

Vores 3 pejlemærker i mødet med børn: Fællesskab, tryghed og respekt

I Naur-Sir Skole og Børnehus´ SFO møder vi børnene som tydelige og nærværende voksne. Vi er ligeværdige med børnene, men bærer ansvaret for relationens kvalitet. Det er vores opgave at skabe rammer, hvor barnets grænser respekteres, og hvor nysgerrighed, anerkendelse og respekt er i centrum.

Vi værdsætter fællesskabet og arbejder med tolerance, tillid og tilgivelse. Gennem positive fortællinger om børnene styrker vi deres tro på egne evner. Alle børn mødes forskelligt – for netop dérigennem at blive mødt ligeværdigt. Som professionelle voksne er vi rolige, tydelige og trygge rammesættere, der guider børnene ind i demokratiske fællesskaber.

Vores 3 pejlemærker for læring: Differentiering, trivsel og udvikling

Trivsel er grundlaget for al læring. Når børn trives, udvikler de lyst til at lære, mod på nye udfordringer og dannelse til livet. Vi ser læring som en helhedsproces, hvor børns sociale, faglige og personlige sider understøttes.

På Naur-Sir Skole og Børnehus giver vi børnene en bred forståelse af verden og en aktiv rolle i både deres egen og gruppens læring. Vi arbejder med medskabelse, problemløsning og meningsfulde opgaver, så børnene oplever ejerskab og forståelse for både rettigheder og pligter.

Krop og bevægelse

Det er vigtigt for os at børn og forældre oplever:

At personalet udfordrer og understøtter barnet til fysisk aktivitet, giver det lyst til- og styrker det til forskellige former for leg med bevægelse
Bevægelsesglæde
At børnene har mulighed for at afprøve sig selv og få forståelse for egen krop og dets kompetencer og begrænsninger.

Hvordan arbejder vi med dette:

Personalet går forrest og ved at krop imiterer krop.
SFO´ens læringsmiljø understøtter børnenes kropslige og motoriske udvikling. Vi har legerum, kreative rum, en stor legeplads, gymnastiksal, sportsplads og skoven lige i baghaven. Her er der rig mulighed for børnene at udvikle sig.
Personalet lærer børnene glæden ved at bruge kroppen, giver dem kropsbevidsthed i det daglige, og udfordrer børnenes grov og finmotorik når vi laver kreative ting, danser foran projektoren, laver sanselege, laver mindfullness, dyrker børneyoga, spiller fodbold på legepladsen osv.
Børnene får lov til at prøve sig selv af, vi udviser tillid til børnene. Vi tror på at børnene selv kan lykkedes, vi opmuntrer, guider og er vedholdende
Personalet hjælper børnene med at mærke egen krop og at geare ned

Kunst og kultur

Det er vigtigt for os at børn og forældre oplever:

At børnene er medskabende og medbestemmende
At der er mulighed for at udtrykke sin fantasi og kreativitet
At blive kulturelt dannet og præsenteret for kunst og kultur i lokalområdet
At være medskaber af kunst og kultur
Forskellige kulturelle traditioner
Fælles kulturelle oplevelser for hele institutionen
At der er en god kultur, hvor alle er betydningsfulde og kan bidrage aktivt til fællesskabet.

Hvordan arbejder vi med dette:

Vi fejrer højtider såsom jul, påske, fastelavn, halloween og fødselsdage.
Vi opfordrer og motivere børnene til at bruge deres fantasi når der laves kreative æstetiske projekter, og at der er saks, farver, lim, papir og andre remedier til rådighed.
Vi gør børnene opmærksom på, at der findes en verden udenfor deres børnehave og skaber et trygt nærmiljø for dem.
Vi præsenterer børnene for noget af til lokalområdets og byens kulturelle liv som fx museer og bibliotek.
Vi maler, tegner, laver ler, klipper og klister og andre kreative aktiviteter.
Vi har fokus på forskellige kulturelle traditioner og inddrager børnene i processen gennem dialoger og forskellige aktiviteter som ofte ender ud i et æstetisk produkt.

Tryg opvækst

Det er vigtigt for os at børn og forældre oplever:

At man som barn bliver mødt af omsorg, nærvær og tryghed, samt glade engagerede voksne.
At der er plads til børnenes egne initiativer og fordybelse
At børnene skal føle sig værdifulde, set, hørt og anerkendt og derigennem udvikles selvtillid og selvværd.
At personalet skaber et anerkendende miljø, hvor børnene kan være aktive deltager, og lære at indgå i fællesskaber ved at være medskabende og medbestemmende.
Plads, accept og hjælp til at udtrykke følelser.
Øve selvkontrol og selvregulering.
Støtte børnene i anerkendende konflikthåndtering.
Børnene skal danne sig erfaringer og blive selvhjulpne.
Børnene skal gøre sig erfaringer med at prøve sig selv af i forskellige situationer og herved skabe evnen til vedholdenhed og robusthed
Fokusere på barnets potentialer og kompetencer

Hvordan arbejder vi med dette:

I børnenes hverdag, lægger vi vægt på, både at lave planlagte målrettede aktiviteter og at styrke børnenes alsidige personlige udvikling gennem den frie leg. Når de voksne deltager i den frie leg, er det på barnets præmisser. Vi observerer også på børnenes leg, og er til rådighed til at guide, støtte og hjælpe hvis legen går galt. Via observationer kan vi hjælpe børnene til at finde nye legerelationer og styrke de igangværende.
I planlagte aktiviteter arbejder vi ud fra hvad den specifikke børnegruppe interesserer sig for, og har brug for i deres udvikling. Vi arbejder både aldersopdelt, interesseopdelt og med alle børn samlet.
Vi har en positiv forventning til at børnene kan selv, vi guider og motivere børnene i selvhjulpenhed
Vi skaber ”øve” rum i de situationer, der kan være udfordrende, for det enkelte barn. Vi har positive forventninger og tro på barnets evner og kunnen. Her støtter og motiverer vi det enkelte barn med guidning ved enten at gå foran, ved siden af eller bagved.
Vi laver legegrupper, hvor vi kan få inddraget børn i udsatte positioner.
Vi er deltagende i legen og hjælper børnene med at sætte ord på legen, med beskrivende kommentarer.
I dagligdagen hjælper vi det enkelte barn med at sætte ord på egne og andres handlinger, ønsker og følelser. Dette kommer eks. til udtryk under samling, hvor barnet får mulighed for at øve sig i at tale højt, være i fokus, lytte til andre samt træffe valg. Dette medvirker til, at barnet opnår følelsen af at blive set, hørt og respekteret, indgå i en demokratisk proces, samt mærke sig selv som individ og del af et større fællesskab.

3) Mål for samspillet mellem SFO’ens pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem

I det pædagogiske arbejde i SFO’en arbejdes der på at skabe en kombination af den frie leg og fastlagte aktiviteter der imødekommer børnenes interesser. Personalet i SFO´en er med til at sikre den gode overgang fra skolen da, de varetager støttefunktioner i indskolingen. Vi har fokus på den trygge relation hos og til det enkelte barn. Vi arbejder ud fra det enkelte barns kompetencer, ressourcer og har fokus på zonen for nærmeste udvikling. Det vil sige, at aktiviteterne er justerbare, så alle kan deltage og har mulighed for at bibeholde motivationen i aktiviteten. Ved. den trygge relation kan vi arbejde med at udvikle og understøtte barnets fysiske, psykiske og sociale kompetencer. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang og har fokus på det individuelle barn ift. dets forskelligheder og behov.

Princippet for de pædagogiske aktiviteter er at fremme børnenes naturlige nysgerrighed og lyst til at udforske verden omkring dem. Vi integrerer derfor naturen og skoven som en vigtig del af vores pædagogiske tilgang og tilbyder udforskning af både indendørs og udendørs rum. Vi arbejder aktivt på at skabe et dynamisk læringsmiljø, hvor børnene føler sig trygge og erfarer mestring. Vores aktiviteter er baseret på leg, kreativitet og fantasi, fordi vi mener, at børns læring bedst styrkes gennem erfaringer, de selv skaber. Vi vil skabe rum for at dele oplevelser, diskussioner og glæder, samtidig med at der også er tid og muligheder for individuel udforskning og fordybelse.

Vi arbejder på at imødekomme følgende mål i vores pædagogiske arbejde:

Et tilbud der imødekommer individuelle behov for udfoldelse, fordybelse og socialt samvær med venner og nærværende voksne.
Et tilbud der bidrager til at være en del af det større fællesskab på tværs af årgange.
Et tilbud der inddrager børnene i planlægningen af aktiviteter og herved sikre børnene medbestemmelse. Bl.a. gennem ”børnemøder”.

For at understøtte Bredere Børnefællesskaber arbejder vi systematisk med at styrke fritidspædagogikken i SFO’en. Vi sikrer, at SFO’en er en naturlig forlængelse af skolens pædagogiske indsats, hvor børns trivsel, deltagelsesmuligheder og fællesskaber er i fokus.

Styrkelse af almenpædagogikken i SFO’en

Vi arbejder med inkluderende pædagogiske tilgange, der sikrer, at alle børn kan deltage i fællesskabet på deres egne præmisser.
Vi skaber strukturerede, men fleksible læringsmiljøer, hvor børn kan udvikle sociale og personlige kompetencer gennem leg, samarbejde og varierede aktiviteter.
Vi styrker samarbejdet mellem lærere og pædagoger for at skabe en rød tråd mellem skoledagen og fritidspædagogikken.

Brug af KIDS-observationer som afsæt for udvikling af praksis

Vi anvender KIDS (Kvalitetsudvikling i Dagtilbud og SFO) til systematisk at observere og evaluere pædagogiske læringsmiljøer.
Observationerne bruges som afsæt for refleksion og udvikling af praksis, så vi løbende sikrer, at børnene tilbydes lærings- og trivselsfremmende rammer.
Vi inddrager medarbejdere i fælles analyse af observationerne og justerer indsatserne, så de bedst muligt understøtter børns trivsel og deltagelse i SFO-fællesskabet.

Gennem en målrettet styrkelse af fritidspædagogikken understøtter vi børnenes deltagelse i bredere børnefællesskaber – både i skolen og i fritiden. Dermed sikrer vi, at alle børn oplever sig som en værdifuld del af fællesskabet på tværs af deres daglige læringsmiljøer.

4) Pædagogiske aktiviteter og samarbejdet med forældre i skolefritidsordningen

Samarbejdet sker b.la. igennem den daglige dialog i aflevering og afhentningssituationer. Vi ser forældrene som eksperterne på deres egne børn og derfor brug for deres viden, så vi i fællesskab kan sikre deres barns trivsel, udvikling, læring og kompetencer.

Samarbejdet mellem institutionen og hjem har en stor betydning for børnenes trivsel, læring og fællesskaber. Det vil vi gerne sætte fokus på samt udvikle det gode samarbejde, som vi allerede har. Intentionen er klar. Vi skal ”spille hinanden gode” og gøre alt, hvad vi kan for at vi hver især kan lykkes med opgaven

Derfor har vi udarbejdet en ”Institution og hjemsamarbejde” folder ved Naur Sir Skole og Børnehus. Nedstående er et uddrag derfra.

Institutionens ansvar

Institutionen vil sørge for:

At understøtte en åben og positiv dialog mellem institutionen og hjem.
At fastholde en klasse/stuekultur, hvor man respekterer hinanden, for den man er og det man kan.
At have en anerkendende tilgang til det enkelte barn med udgangspunkt i DUÅ.
At sætte tydelige forventninger til klassen/stuen og være opmærksom på, at børnene oplever medejerskab i beslutningerne.
At formidle institutionens værdisæt og understrege, at en god klasse/stue-kultur også er forældrenes ansvar.
Arbejde med konflikthåndtering, forebyggende og opfølgende trivselsarbejde.
Skabe tydelige arbejdsgange ift. hvordan konflikter og problemer i klassefællesskabet løses.
Herunder kontinuerligt dele informationer klasse, SFH/børnehave-voksne og juniorklubvoksne imellem.

Forældrenes ansvar

Forældrene vil sørge for:

At deltage i en åben og positiv dialog mellem institutionen og hjem.
At lære børnene vigtigheden i, at have respekt og empati for andre.
At forældre er opmærksomme på at de kan tale et barn eller en familie ud af fællesskabet og selvfølgelig også omvendt.
At lære sit barn, at alle i klassen eller på stuen er en værdifuld del af fællesskabet og betone vigtigheden af, at vi taler pænt til og om hinanden.
At acceptere forskellighed og være åben for forandring.
At tale respektfuldt og loyalt om institutionens ansatte, barnets kammerater og om andre forældre.
At bakke op om og have tiltro til institutionens trivselsarbejde.
At tage del i og ansvar for klassens/stuens trivsel, samhørighed og fællesskab. Støtte op om klasse/stuearrangementer og evt. legegrupper.
At tage kontakt til hinanden og tale sammen om konflikter og problemer børnene imellem.
At informere klasselæreren eller stuepædagogen, hvis der er vedvarende konflikter eller problemer i børnenes fælles fritids-og idrætsliv.
At tage ansvaret for, at nye børn i klassen/stuen (og deres forældre) hjælpes til, at blive en del af fællesskabet.

5) Lektiehjælp

Lektiestøtte og lektiehjælp er en del af skoledagen og foregår primært i skolen. To pædagoger varetager støtteopgaver i skolen og det er i denne kontekst, at de støtter de børn, der har brug for ekstra hjælp til lektier eller anden faglig fordybelse.

6) Børn med behov for en ekstra indsats

Hvis et barn har særlige behov, imødekommes disse, så vidt det er muligt, så barnet føler sig inkluderet i børnefællesskabet. Dette gøres ved at støtte og vejlede det enkelte barn med fokus på barnets kompetencer og herved imødekomme barnets potentielle udviklingsniveau. Derudover har vi et tæt samarbejde med forældrene, så vi i fællesskab kan understøtte og opfylde barnets behov. Hvis der er brug for yderligere tiltag for at imødekomme barnet, har personalet mulighed for faglig sparring fra eksterne samarbejdspartnere, såsom inklusionsvejledere, psykologer osv.

Vi har fokus på gode relationer børnene imellem.

Vi arbejder ud fra vores relation med barnet og barnets kompetencer. Det er altid de voksne som har ansvaret for relationen.

Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns behov og kompetencer. Vi arbejder bevidst på at iscenesætte lege og grupper, således at barnet kommer i centrum på baggrund af sine styrker og kompetencer.

Vi har bygget pause huler, der giver mulighed for fred og ro

7) Samarbejde med foreningsliv med fokus på krop, bevægelse og sundhed

Vi har i landsbyordningen fokus på at inddrage og samarbejde med de lokale foreninger herunder f.eks. borgerforeningen og idrætsforeninger, så der i fællesskab samarbejdes om at udvikle lokalsamfundet. Dette bidrager også til at børnene får et ejerskab og tilhørsforhold til lokalsamfundet.

8) Børnenes stemme i SFO’en

9) Overgang fra børnehave til førskole

Vi arbejder ud fra ”En barndom – et hus”, hvilket betyder at vi som institution er samlet i et hus. Derfor har vores børnehave også deres daglige gang på skolen og gør b.la brug af faglokaler på skolen. Derudover har børnehaven en venskabsklasse på skolen, som er med til at sikre en tryg overgang fra børnehave til førskolen. Ca. 3 måneder før førskolen starter er de kommende førskolebørn med til faste aktiviteter i SFO-lokalet.

Der bliver holdt en ”smid-ud-fest” den sidste dag i april måned, som et symbol på, at de nu starter i førskole og SFO.

Videregivelse af oplysninger om børnene, udviklingsplaner, sprogvurderinger, dokumenter fra særlige indsatser og samarbejde med eksterne parter sker med samtykke fra forældrene. De indsatser som er iværksat i børnehaven overleveres og videreføres til førskole, SFO og skole. Der sker overlevering med relevante samarbejdspartnere og medarbejdere, så det pædagogiske arbejde fortsætter.

Førskoleperioden er tilrettelagt med skolerelaterede aktiviteter, som er med til at give et begyndende kendskab til den kommende undervisning i børnehaveklassen. Børnene arbejder med materialer, som relaterer sig til det som de vil møde i børnehaveklassen. Der er et tæt samarbejde med børnehaveklasselederen og personalet i førskolen som planlægger fælles aktiviteter med fokus på det sociale, så der fra start dannes relationer på tværs af årgange.

Mål for førskolen

Læringsindholdet i førskolen tager udgangspunkt i de 6 kompetenceområder der gælder for børnehaveklassen:

Sprog
Matematisk opmærksomhed
Naturfaglige fænomener
Kreative og musiske udtryksformer
Krop og bevægelse
Engagement og fællesskab.

Fundamentet for personalet i førskolens arbejde med de 6 kompetenceområder hviler på elementer i vores fælles børne og læringssyn og det fælles pædagogiske grundlag som personalet i børnehaven arbejder ud fra:

Fællesskab
Tryghed
Respekt
Differentiering
Trivsel
Udvikling

Børnene vil få en primær voksen tilknyttet deres gruppe: Denne voksen indgår i et tværfagligt samarbejde med SFO-personalet og børnehaveklasselæren om at få lavet en ugeplan som giver alle mulighed for at lave den bedste overgang fra børnehaven til førskolen og ind i børnehaveklassen.

Målet er:

At alle børn føler sig trykke i overgangen fra førskole til skole.
At børnene forberedes og oplever en sammenhæng mellem børnehave - førskole og skole, så børnene er klædt bedst mulig på til at starte i skolen.
At øge børnenes nysgerrighed og lyst til læring. 
At alle børn skal føle sig som en del af børnefællesskabet og sociale relationer.

1. Sprog

Det sproglige kompetencemål arbejder vi med, ud fra to forskellige systemer. Det ene hedder ”Hop om bord og tag med til legeøen”

”Hop om bord og tag med til legeøen” er et sproglege-materiale. Legeøen er specielt udviklet til brug i førskole. Det passer til børn de sidste måneder inden skolestart. Intentionen med legeøen er, at børnene skal opfatte sprogarbejdet som en lang, sammenhængende leg, hvor de får mulighed for at bruge deres fantasi og lege med sproget. Materialet indeholder både musik, lyde, lege, rimord, historie, tal og små opgaver som barnet skal løse. Dialogisk læsning kan man også kalde samtalelæsning. Det sker ved, at der er tid og rum til at tale om det man læser. Svære ord forklares, der bliver stillet spørgsmål til det man læser og børnene bliver gjort aktive i læsningen.

2. Matematisk opmærksomhed

Den matematisk opmærksomhed arbejder vi også med igennem ”legeøen”.
Arbejder med tallene fra 0-10. Dette gør vi med opgaver, talkort m.m.
Vi øver os i at genkende, lege med og skrive tallene.
Vi arbejder også med forskellige former og figurer, mønster m.m.
I hverdagen bruger børnene matematisk opmærksomhed, når de leger, laver kreative ting, spiller m.m.
Når vi er ude, kan vi se efter forskellige former, tælle forskellige ting. Snakker om størrelsesforhold m.m.
Vi bruger også meget tid på at spille spil med børnene, hvor det er vigtigt at kunne farver, former og tælle.

3. Naturfaglige fænomener

Viden om årets gang – årstider osv.
Vi snakker om dato, ugedag, dagens vejr, højtider m.m.
Vi skal være med til at give børnene kendskab til hvordan man tager hensyn og færdes i naturen.
Viden om dyr og planter i nærområdet.
Vi tager på ture ud af huset, hvor vi snakker om det vi ser ude i naturen.
Vi snakker om de dyr vi ser/finder og om det f.eks. er vigtigt ikke at knække gren af træer m.m.
Vi snakker om hvordan vi passer på dyr både i naturen, på legepladsen m.m.
Vi snakker om at passe på naturen og ikke smide affald i den.

4. Kreative og musikalske udtryksformer

Vi skal være med til, at stimulerer børnenes sanser og motivere dem til at bruge deres fantasi og kreativitet. Det kan gøres gennem mange forskellige materialer og redskaber.

Vi arbejder med kreative aktiviteter, hvor vi bruger forskellige materialer til at fremstille forskellige ting.
Vi har en dag i ugen, hvor vi laver en kreativ opgave, det kan f.eks. være tegne, male, modellerer m.m.

Vi har et værksted der lægger op til at være kreativ og bruge sin fantasi.

5. Krop og bevægelse

Her arbejder vi med materiale fra Action KIDS der er udarbejdet i samarbejde med Færch Fonden. Action Kids er et anderledes lege- og motionskoncept, der har til formål at motivere børn til at være mere fysisk aktive. Konceptet er udviklet i børnehøjde, og alle børn kan være med uanset alder, køn, vægt og motorik.

Gennem arbejdet med krop og bevægelse, bliver børnene opmærksomme på deres egne og andres kropslige reaktioner. Det er med til, at udvikle børns evne til at forstå og respekterer både sig selv og andre. De lærer deres egen krops mulighed og begrænsninger at kende.

Vi skal understøtte at børnene bliver motiverede for bevægelse, og oplever at fysisk aktivitet er sjovt og meningsfuldt.

Vi synes det er vigtigt, at børn oplever glæde ved at bevæge sig på det niveau de er.
Bevægelse er med til at udvikle barnets motoriske færdigheder, hvilke er vigtige for barnet sociale og faglige trivsel.

6. Engagement og fællesskab

I arbejdet med at sikre et stærkt fællesskab arbejdes der ud fra den samme pædagogiske retning i hele institutionen. I DUÅ arbejdes der ud fra ”læringspyramiden” og positive relationer med fokus på:

En god relation bygger på tillid og omsorg
Det kræver en større indsats fra den voksnes side, at etablere relationer til børn der har en udfordrende adfærd
Fremmer barnets evne og lyst til at samarbejde og skaber motivation til læring. Det er altid den voksne der bærer ansvaret for relationen, derfor arbejdes der altid ud fra strategierne i bunden af pyramiden.

I førskolen vil der være fokus på:

Sociale færdigheder: Overgangen til førskole indebærer ofte nye sociale relationer i det store fællesskab på tværs af årgangen i skolen samt SFO. Ved at fokusere på fællesskabet kan børnene udvikle sociale færdigheder, lære at samarbejde, dele og forstå forskellige perspektiver.
Tryghed og tillid: En central del af DUÅ er at skabe forudsigelige rammer, der giver børnene en følelse af tryghed. Dette er især vigtigt i overgangen fra børnehave til førskole, da det hjælper børnene med at navigere i nye sociale situationer.
Identitet og tilhørsforhold: Vi arbejder med at børnene får og oplever en tilhørsforhold til det store fællesskab og samtidigt deres eget klasse fællesskab. Dette er vigtigt for deres selvopfattelse og kan styrke deres motivation for at deltage aktivt i fællesskabet.
Forberedelse til skolestart: Ved at arbejde med engagement og fællesskab forberedes børnene på de sociale krav, de vil møde i skolen. De lærer at navigere i grupper, følge regler og forstå vigtigheden af ansvar over for fællesskabet. Det gøres b.la. ved at arbejde med de samme klasseregler og forventninger, som der arbejdes med i børnehaveklassen.
Leg som læringsmetode: I DUÅ er leg en vigtig metode for læring. Gennem legende aktiviteter kan børn engagere sig med hinanden, udforske deres sociale miljø og lære om samarbejde, deling og empati. Dette gør overgangen til førskole mere naturlig og sjov.

Mål- og indholdsbeskrivelsen er sidst revideret august 2025 og revideres senest september 2026.