Principper 

Principper er udarbejdet af fællesbestyrelsen.

Børnesyn

Vores 3 pointers til at se børnene bedst: Fællesskab, tryghed og respekt.

På Naur-Sir Skole og Børnehus er vi tydelige og personlige voksne. Vi er hos os ligeværdige, men ikke ligesindede.
Vi er autoriteten og har ansvaret for relationens kvalitet, for det kan børn nemlig ikke tage ansvar for. Det er dermed vores ansvar, at barnets grænser bliver behandlet med respekt og interesse. Nysgerrighed og blik for, at vi er to i relationen, er en væsentlig del af vores rolle.

Vi danner børnene gennem vores undervisning og formidler indhold til dem, så de bliver bedre rustet til at træffe mere eller mindre betydningsfulde valg i deres liv. Vi vægter fællesskabet højt og har fokus på tolerance, tillid og tilgivelse, hvor vi hjælper børnene til at skabe positive relationer.

Børnene omtales positivt og vi giver dem troen på egne evner. De bliver alle behandlet forskelligt, for vi på den måde kan behandle dem ens. Vi er de gode voksne, som møder børnene med ro, tryghed og tydelige rammer og lærer børnene at begå sig i en demokratisk verden.

Læringssyn

Vores 3 pointers til læring: Differentiering, trivsel og udvikling.

For at skabe den mest optimale læring i hele vores hus, har vi fokus på trivsel. Det er først når børnene oplever trivsel, at der sker læring. Det vil medføre både en øget lyst til at lære, styrke deres dannelse og udvikle børnene alsidigt.

På Naur-Sir Skole og Børnehus giver vi børnene en bred tilgang til verden og danner dem til hele mennesker. De får en aktiv del i deres egen og klassens læring og de er medskabende på det, der giver værdi.

Vi udfordrer dem i at arbejde med problemløsninger, at se meningen i deres indlæring, give forståelse for pligter, og samtidigt med det, har vi et professionelt indblik og forståelse for folkeskolens formål. Det giver børnene på Naur-Sir Skole og Børnehus de bedste forudsætninger til livet.

Beredskabet på følgende link retter sig mod alle medarbejdere og ledere, der i deres arbejde har kontakt med børn og unge under 18 år. Beredskabet beskriver hvordan man skal reagere, når man får viden eller mistanke om vold eller seksuelle overgreb begået mod et barn eller en ung.

www.holstebro.dk/overgreb-beredskab-og-handlevejledning

Hvordan tager vi imod nye medarbejdere og kolleger hos Naur-Sir Skole og Børnehus?

Nye medarbejder skal ikke blot opleve at passe til jobbet, men også at passe ind på arbejdspladsen. Derfor vil vi sikre, at den nyansatte føler sig accepteret og anerkendt som en del af arbejdspladsens fællesskab og bidrage til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø fra starten. Det sker f.eks. ved frokosten og sociale arrangementer, hvor den nyansatte får sat ansigt på sine nye kolleger og får lejlighed til at opleve omgangsformen og arbejdspladsens kultur.

At blive hilst på om morgenen og blive spurgt til, hvordan det går, opleves af mange nyansatte som vigtige tegn på at blive accepteret og anerkendt. En god relation til teamet og lederen har stor betydning for den nyansattes identifikation med arbejdspladsen. Man kan invitere den nye kollega til sociale arrangementer, hvor den nyansatte får sat ansigt på sine nye kolleger og får lejlighed til at opleve omgangsformen og arbejdspladsens kultur. 

Man får som ny medarbejder en mentor, der bruger ca. 3 timer de første par måneder på at hjælpe den nye godt i gang. Det gælder følgende områder: 

Udfor hvert punkt står den ansvarlige til sidst i ().

Inden den nye medarbejder starter 

  • Oprette ansættelseskontrakt
    (Sekretær)
  • Der sendes et velkomstbrev ud til den nye medarbejder ca. en uge før første arbejdsdag.
    (Ledelse og sekretær)
  • Den nye medarbejder får en mentor, som har opgaverne der beskrives i det følgende.
    (Børnehaven: Stuemakkeren.
    SFO: Den nærmeste SFO-makker fra 1 eller 2.
    Skolen: Den nærmeste teamsamarbejdspartner)
  • Medarbejderen får udleveret ”Personalehåndbogen” og ”Institution-hjem-samarbejdet - Naur-Sir Skole og Børnehus” og en kort gennemgang heri.
    (Ledelse.
    Ved spørgsmål efterfølgende, kan man med fordel bruge sin mentor.
    Ledelse, samt den nyansatte skriver en hilsen til forældre)
  • Mail til kollegaer og forældre om ny medarbejder.
    (Mentor)
  • Tilbyde rundvisning på arbejdspladsen.
    (Mentor)

Den første arbejdsdag

  • Skole og SFH: Der bydes velkommen med blomster ved en fællessamling i salen. Hvis medarbejderen først startere senere på dagen, så foregår det ved førstkommende lejlighed hvor den ansatte er til stede og alle børnene også er.
    (Ledelse)
  • Børnehaven: Fællessamling med børnegruppen, der hvor det giver mening.
    (Viceleder)

Derudover sikres der

  • Let gennemgang af ”Institution og hjem-samarbejdet” – henvisning til hjemmesiden.
    (Ledelse)
  • Gennemgang af skema og opgaver.
    (Ledelse)
  • Præsentation af nærmeste kolleger.
    (Mentor)
  • Opfølgningsmøde efter 1 uge, 1 måned og 3 måneder.
    (Ledelse)

I opstarten

  • Sikre at den nye medarbejder har fået Personalehåndbogen og Institution-hjem-samarbejdet og gennemgå denne og andre vigtige informationer om rutiner i hverdagen.
    (Ledelse)
  • Præsentation og intro af vores hjemmesider, guide i forhold IT-platforme som vi bruger osv. Ledelse
    (Mentor)
  • Oprettelse i Trio
    (Sekretær)
  • Oprettelse i TEA
    (Sekretær)
  • Ordne mailadresse, password og diverse logins.
    (Sekretær)
  • Informere om registreringer af diverse art.
    (Ledelse)
  • Udlevering af nøgler, koder, personaleskab mv.
    (Pedel)
  • Klargøring af PC samt programmer. Udlevering af bærbar computer m.v.
    (IT-vejleder og ledelsen)
  • Overblik over, hvem der kan og ved hvad i huset, hvem skal man spørge, hvis (…)?
    (Mentor)

Sidste arbejdsdag

  • Der siges farvel til en fællessamling med børnene, hvis det kan lade sig gøre. 
    (Ledelse og sekretær)
  • Der henvises til politikker for gavedokumentet i forhold til hvad der gives for.
    (Ledelse og sekretær)
  • Går medarbejderen på pension, aftales sidste arbejdsdag med medarbejderen.
    (Ledelse og sekretær)

Udvalget for Børn og Unge i Holstebro har bedt samtlige institutioner og skoler i kommunen om at udarbejde en beredskabsplan vedrørende ”Børn og Sorg”.
Målet med denne omsorgsplan er, at den skal være et godt ”værktøj” for både ansatte og forældre.

Det er vigtigt at få lov til at vise og tale om sorgen med vore nærmeste, og det er vigtigt at mærke omsorgen fra dem, hvis vi skal udvikle os godt fremover.
Vi der arbejder med børnene ved, at de knytter sig følelsesmæssigt tæt til os. Ikke mindst i situationer, hvor børnene er udsat for svære hændelser, har de i høj grad behov for fællesskabet med os.

Vi vil stærkt opfordre jer til at kontakte os, hvis der sker noget, som følelsesmæssigt kan berøre jeres barn, således at vi bedst mulig kan være en støtte for barnet og jer.
Hvis der er behov for det, vil vi være behjælpelig med at anvise en ressourceperson (psykolog, sundhedsplejerske, præst eller andet).

Jesper Byskov Tjørnelund
Leder

1. Ved skilsmisse, alvorlig sygdom o.l. i et barns hjem

  • Leder orienteres, som vurderer hvilke ansatte der skal kontaktes.
  • Det er vigtigt at give barnet ekstra omsorg.
  • Der laves en aftale med forældrene om, hvorvidt de andre børn skal orienteres.
  • Hvis de skal orienteres, skal barnet være medbestemmende om, hvordan de andre skal orienteres.
  • Det er vigtigt, at vi fortæller barnet, at vi ved det!

Naur-Sir Skole og Børnehus skal sørge for at holde en tæt kontakt til forældrene og evt. være behjælpelig med at anvise en ressourceperson.

2. Når et barn mister én i sin nærmeste familie (forældre/søskende)

Samme som punkt 1.

  • Kontaktpersonen er ansvarlig for, at der bliver talt om det skete – evt. ved hjemmebesøg.
  • Kontaktpersonen deltager efter samråd med familien i begravelsen.
  • Kortfattet brev til alle forældre i huset (udarbejdes af leder og kontaktperson).
  • Samme dag orienteres de andre børn i huset.
  • Opfølgning og omsorgsarbejde: Tager vare på barnet ved i samråd med forældrene at tale om, hvordan vi bedst hjælper barnet.

3. Når et barn bliver alvorlig syg

  • Kontaktpersonen holder en tæt kontakt med familien.
  • Der sendes hilsner til barnet + evt. hjemmebesøg.
  • Børnene i huset bliver orienteret. 
  • I samråd med forældrene aftaler leder og kontaktperson, hvordan de andre forældre skal orienteres.

Når barnet igen vender tilbage til Naur-Sir Skole og Børnehus, bliver det modtaget med omsorg. De praktiske ting bliver forud aftalt med forældrene.

4. Når et barn dør

Lige efter dødsfaldet:

  • Når ovenstående erfares, orienteres leder.
  • Lederen sørger for, at alle medarbejdere og bestyrelsen får besked.

Kontaktpersonen kontakter hjemmet (evt. hjemmebesøg), for at aftale følgende:

  • Hvad skal de andre børn vide?
  • Hvordan markerer vi dødsfaldet i børnegruppen?
  • Kontaktpersonens og ledelsens deltagelse i begravelsen, i samråd med forældre?
  • Dødsannonce.
  • Lederen skriver en kort orientering til alle forældre.

Begravelsen:

  • Lederen sørger for en dødsannonce, hvis det ønskes.
  • På begravelsesdagen holdes en kort mindehøjtidelighed for alle børnene og flaget hejses på halv stang.
  • Der sendes blomster til begravelsen.
  • Hvis forældrene syntes deres børn skal deltage i begravelsen, må de selv følge med deres børn.

Opfølgning:

Kontaktpersonen sørger for at følge op på børnene og den efterfølgende håndtering.

5. Ved alvorlige ulykker i tilknytning til Naur-Sir Skole og Børnehus

Forholdsregler på stedet:

  • Stands ulykken. Ring 1-1-2. Første hjælp iværksættes.
  • De andre børn skal væk fra ulykkesstedet.
  • De ansatte er de ansvarlige – også selvom der er forældre i nærheden (dog ikke barnets forældre).
  • De ansatte kontakter lederen, som videreformidler til rette personer.

Opfølgning:

  • Samme dag: Så god forklaring som muligt til børnene.
  • Næste dag: En grundigere forklaring.
  • Skadelidte: Samme som under sygdom. Kontaktpersonen er den ansvarlige.
  • Bestyrelsen: Orienteres.
  • Forældrene: De øvrige forældre orienteres, når de henter børnene.
  • Søskende: Tage ekstra vare på søskende.
  • Personale: Snak efter arbejdstid. Ledelsen vurderer i samråd med ansatte, om der er behov for psykolog.
  • Brug møder til efterbearbejdning.

6. Når en medarbejder mister en af sine nærmeste (ægtefælle, barn, forældre)

Ved ægtefælle/barns død:

  • Når lederen får meddelelse om dødsfaldet, aftales følgende med den efterladte:
  • Hvordan de øvrige medarbejdere skal orienteres.
  • Hvordan børnene, som medarbejderen har, skal orienteres.
  • Hvad Naur-Sir Skole og Børnehus i øvrigt kan gøre.
  • Eventuel deltagelse i begravelsen. 
  • Lederen sørger for, at der sendes en blomst til medarbejderen.
  • Ledelsen er ansvarlig for at den efterlades kontaktes, og hvem der besøger den efterladte.

7. Når en medarbejder bliver alvorlig syg

Medarbejderen afgør selv og aftaler med lederen, hvem og hvordan, der skal informeres. 

  • Hvordan skal børnene og forældrene orienteres?
  • Hvordan skal de forholde sig til medarbejderen.

8. Når en medarbejder dør

  • Lederen orienterer alle medarbejdere.
  • Lederen orienterer alle forældre.
  • Flaget hejses på halv stang, når alle børnene har fået besked.
  • Hvordan forholder vi os til medarbejderens nærmeste familie?
  • Andet?

Før begravelsen:

  • Kontaktpersonen arrangerer mindehøjtidelighed i børnegruppen.
  • I Naur-Sir Skole og Børnehus og med hjemmet aftales: 
  • Deltagelse i begravelsen.
  • Dødsannonce.
  • Der sendes en blomst. 
  • Lederen undersøger fakta (løn/pension m.m.) og kontakter familien desangående efter dødsfaldet. 
  • Kort mindehøjtidelighed i Naur-Sir Skole og Børnehus på begravelsesdagen – flaget hejses på halv.
  • Tanker og følelser i forbindelse med dødsfaldet bearbejdes i personalegruppen.

Godkendt på bestyrelsesmøde november 2021

I forbindelse med skoleårs planlægning i hele Landsbyordningen, ønsker ledelsen i god tid at afsøge eventuelle ændringer i personalesituationen. Personalet skal ligeledes i god tid tilkendegive om de vil fratræde pga. pension, efterløn, nyt job, orlov mv.  

Sideløbende afsøges organisationens behov ud fra almene driftskriterier – altså kerneydelsen set i forhold til det tildelte budget, børnetal mm.

Hvis der herefter er behov for en reduktion i personalet, afsøger ledelsen nedennævnte kriterier for udvælgelse til forflyttelsesrunde eller uansøgt afskedigelse:

Uansøgt afskedigelse - kriterier

Hensigten med disse mulige kriterier er at styrke den tilbageblevne arbejdsstyrke mest muligt, og dermed sikre det bedst mulige grundlag for fortsat at kunne løse organisationens opgaver efter personalereduktionen, med kvalitet og kompetencer i opgaveløsningen. 

Endvidere er det for at sikre synlighed i kriterierne for udvælgelse af medarbejdere, som indstilles til uansøgt afsked/omplacering pga. arbejdsmangel.

Kriterier for udvælgelse ved afskedigelser ved overkapacitet på Naur-Sir Skole og Børnehus

  • Engagement
    • Ildsjæl – brænder for sit arbejde. Engagerer sig i hele Landsbyordningens virksomhed. Kommer med idéer til nye tiltag, løsningsforslag.
    • Møder forberedt, opdateret mm.
  • Faglighed
    • Kompetencer i opgaveløsningen ift. de fagfaglige mål og kerneopgaven.
    • Samspillet / samværet mellem børn og voksne.
    • Nærværende – relationsskabende – involverende – omsorgsfuld – rummelig - ægte -  lyttende – tydelig – forstående – anerkendende.
    • Arbejder ud fra institutionens pædagogiske principper.
  • Fleksibilitet 
    • Påtage sig ekstra arbejde – fleksibel i forhold til mødetidspunkter – aktiviteter – opgaver – funktioner - være omstillingsparat.  
  • Organisationsstruktur
    • Fokus på funktioner – fag der skal dækkes. 
  • Stabilitet 
    • Tilstedeværelse – fremmøde – robusthed ift. kerneopgaven.

Ovennævnte kriterier er ligeværdige og ikke opstillet i prioriteret rækkefølge.
Valget vil blive begrundet over for de/den der peges på, hvis det ønskes, ikke for resten af personalet. 

Da man er ansat ved Holstebro Kommunes skolevæsen, kan der være mulighed for en forflyttelse, hvis der er flere ledige stillinger i skolevæsenet / dagtilbuddet end antallet af medarbejdere i forflyttelsesrunden.

Skole

Principper kun gældende for skolen

Der tilstræbes at sikre højst mulig læring og trivsel blandt eleverne og et fagligt og socialt udviklende miljø for det pædagogiske personale.

Al fagopdelt undervisning varetages så vidt muligt af lærere med undervisningskompetence i de fag, de underviser i, samt tilstræbes, at der er en højt kvalificeret varetagelse af de opgaver, der ligger ud over den fagopdelte undervisning, fx AKT, læsevejledning, understøttende undervisning, samarbejde med eksterne parter, mv.

Skolen tilstræber at orientere og høre fællesbestyrelsen og forældrene så tidligt som muligt, hvis elevtallet eller pædagogiske eller faglige forhold nødvendiggør nye klassedannelser.

Til forældre og elever i Naur-Sir Skole og Børnehus

Det er fantastisk for vores børn og unge, at det er muligt at udlåne en computer til alle elever i Holstebro Kommune og dermed også her på skolen. Computerne er vigtige i forhold til, at lærerne kan forberede varieret, spændende undervisning, og eleverne uddannes i digitale læremidler.

Vi kan dog opleve ødelagte computere og for mange mistede opladere.

Dette betyder, at vi bruger mange penge på at reparere og erstatte computere. Penge, som vi meget hellere vil bruge på at lave en god skole for alle.

Skader på computere kan ske ved uheld, men også ved uforsigtighed. F.eks. oplever vi mange elever, der bærer deres computere i skærmen i opklappet tilstand. Dette har i flere tilfælde betydet ødelagte skærme. 

Naur-Sir Skole og Børnehus har ikke en forsikring, der dækker skader på computere mv.

Grov uagtsomhed (se erstatningspligt længere nede), som forårsager skader på en computer, vil bestyrelsen opfordre til, at eleven derfor er erstatningspligtig overfor.

Naur-Sir Skole og Børnehus har ikke lyst til at indkræve penge fra hverken elever eller forældre i tide og utide.

Dog vil vi se en kraftigt voksende udgift, hvis elever begår sig uforsigtigt med deres computer, og det vil vi have et behov for at stramme op på. Dette er både for at minimere unødvendige udgifter, men også med hensigten at alle elever lærer at passe på deres ting. Det kan f.eks. være en god idé at lægge sin computer i sin taske, mens man holder pause.

Vigtigt om computeren (benyttelse):

  • En computer må kun transporteres i sammenklappet tilstand – også selvom det er kort afstand.
  • Når computeren skal med hjem og tilbage i skole, skal den være i et sleeve.
  • Når man møder i skole, skal computeren være opladet til 100%
  • Der må ikke sættes klistermærker mv. på computeren.

Vigtigt om computeren (hvis uheldet/uforsigtigheden er ude):

  • Hvis ens computer af den ene eller anden grund går i stykker, så henvender eleven sig til sin lærer.
  • Der udfyldes et stykke papir, hvor man skriver, hvad der er galt.
  • Eleven går på kontoret med computeren + papiret og afleverer den til skolelederen eller vicelederen.
  • Alt efter omstændighederne kan der være tale om erstatningskrav (se erstatningspligt længere nede).
  • Når en elev afleverer en computer, der er gået i stykker, til kontoret, får forældrene herefter en meddelelse på Aula som information.
  • Er der erstatningspligt, udsender sekretæren en regning, som bestyrelsen opfordrer til betales.

Vigtigt om opladeren:

Det er elevens eget ansvar at passe på sin computer. Det samme gælder opladeren. Hvis man mister sin oplader, kan man købe en ny til 350 kr.

  • Elevens mor/far skriver en besked på Aula til sekretæren om, at man ønsker at købe en oplader.
  • Eleven kan afhente en oplader på kontoret, og sekretæren udsender en regning.

Høretelefoner:

I forbindelse med, at meget undervisning har en digital del, er det vigtigt, at alle elever har egne høretelefoner med hver dag. Vi anbefaler også, at der er en mikrofon på høretelefonerne.

Erstatningspligt for elever på Naur-Sir Skole og Børnehus:

Hvis en elev på Naur-Sir Skole og Børnehus ødelægger udleveret undervisningsmateriale, computere eller inventar, så kan der gælde et begrænset erstatningsansvar.

Eleven kan være erstatningsansvarlig, hvis han eller hun har udvist grov uagtsomhed eller forsæt i forbindelse med skaden.

Hvorvidt der er tale om grov uagtsomhed, beror på en konkret vurdering af hver enkel sag, idet mindre detaljer kan gøre en forskel på udfaldet af ansvarsbedømmelsen.

Eksempler på ansvarsvurdering:

  • To elever kaster en computer mellem hinanden som en bold. Computeren tabes og går i stykker. Groft uagtsomt.
  • En elev falder i søvn i bussen, og elevens taske med computer og undervisningsmateriale bliver stjålet. Simpelt uagtsomt.
  • En elev kaster en genstand mod computerskærmen, som går i stykker. Groft uagtsomt.

Vi har mulighed for at kontakte Forsikringsadministrationen som gerne hjælper med vurdering af konkrete sager: forsikringsadministrationen@holstebro.dk

Når en elev har forvoldt skade på inventar, computere eller undervisningsmaterialer ved grov uagtsomhed eller forsæt, og der rettes et krav om erstatning, har forældrene et maximalt ansvar på 7.500 kr.

Vi vil gerne i denne forbindelse gøre opmærksom på, at familiens eventuelle indboforsikring almindeligvis vil dække ansvarsskader forårsaget af børnene i husstanden. Dette gælder også udover de 7.500 kr., som forældrene er ansvarlige for.

 

Fællesbestyrelsen for Naur-Sir Skole og Børnehus.
20. marts 2024
 

Bornholm:

I skoleåret 2022/23 er 6. og 7. klasse på Bornholm sammen med to ansatte. Dette finder ikke sted i skoleåret 2023/24, da kommende 7. klasse er afsted i indeværende skoleår.

I skoleåret 2024/25 bliver det derfor kommende 5./6. klasse og 7. klasse, som – til den tid – tager afsted til Bornholm. Der kalkuleres med et beløb på maximum 2.500 kr. pr. elev til turen, udover lommepenge. Turen varer fra mandag-fredag i en af de sidste måneder før sommerferien.

Thorsminde:

0.-5. klasse tager en enkelt overnatning til Thorsminde, som vil være placeret to dage i en af de sidste måneder før sommerferien. Der laves en oversigt af ledelsen over hvem der deltager de pågældende dage.

Juleklippedag:

Den sidste fredag i november er der juleklippedag i hele huset, som gælder både børnehave og skoledelen. 

Motionsdag:

Fredag inden efterårsferien afholdes skolernes motionsdag. I år 2024 hedder det ”Holstebro løber”, i anledningen af byens 750-års fødselsdag.

Holddeling/-dannelse kan foregå i den fagdelte og den understøttende undervisning. I sidstnævnte kan holddeling foregå uden begrænsninger, mens folkeskoleloven sætter en række begrænsninger for holddeling i skolens fag og obligatoriske emner.

Holddeling kan foregå af praktiske og pædagogiske grunde. Praktiske grunde er fx hensyn til faglokaler, som kan gøre det nødvendigt at opdele klassen i mindre hold, eller holddeling i fx idrætsundervisning med forskellige aktiviteter på de forskellige hold.

Ved opdeling af hold af pædagogiske grunde kan den løbende evaluering af elevernes faglige niveau inddrages. I 0.-6. klasse kan holddeling af pædagogiske grunde iht. folkeskolelovens § 25a, stk. 1 (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/823#P51), først finde sted efter skoleårets begyndelse, og den kan kun omfatte kortere kurser, som omfatter enkelte dele af det enkelte fags stofområde.

Inden for de rammer, der er fastsat af fællesbestyrelsen, og under skolelederens ansvar er det lærerne/lærerteamet, der som en del af den almindelige undervisningsplanlægning tilrettelægger indholdet i og omfanget af holddannelsen.

Selvstyrende teams defineres ligeledes, som klasselærerrollen gør, men der vil altid primært være en ansvarlig klasselærer omkring en klasse, som dækker følgende:

  • Alt dokumentation på børn.
  • Gennemgang af skolens regler (mobiltelefoner, antimobbepolitik, digital dannelse og uddannelse, samt om erstatningsansvar – og andre regler der måtte være).
  • Indkalde til forældremøder, samt stå med det primære ansvar for indholdet.
  • Indkalde til skole-hjem-samtaler.
  • Udfylde papirer/dokumenter til eksterne samarbejdespartnere.
  • Sætte sig ind i institution og hjem-samarbejdet (princip).
  • Primær ansvarlig for klassens regler.
  • Indkalde til møder.
  • Finde elevrådsrepræsentanter og koordinere med rådet.
  • Finde klasseforældrerådsrepræsentanter og koordinere med rådet.
  • Besvare Aula hver dag.
  • Besvare Outlook hver dag.
  • Skrive referat/finde referent til alle møder der arrangeres tilknyttende klassen.
  • Registrere fravær elektronisk senest efter 4 dage.
  • Sørge for Nationale Trivselsmåling.
  • Sørge for UMV.
  • Løbende holde sig ajour med undersøgelse på klassetrivsel.dk.
  • Tilmeldinger til forskellige ting (f.eks. ’Alle børn cykler’).

 

Morgensamling – en fælles oplevelse!

Naur-Sir Skole og Børnehus har fælles morgensang hver mandag.
Her samles alle børn og voksne i gymnastiksalen. Programmet tilrettelægges efter, at alle skal have en god oplevelse - både store og små! Det betyder også at der vil være forskellige slags sange på programmet.

Til morgensang gives, der fælles beskeder og der synges 3 - 4 sange. Der synges både nye og gamle sange. Børnene i Børnehuset og på skolen kan være med til at udvælge sangene.

Morgensang... sådan ca.

Hver gang til morgensang vil programmet være ca. sådan her:

  • Der synges opstartssang mens de sidste kommer på plads.
  • Skoleleder eller anden voksen siger "Go morgen"
  • Fødselsdagssang for de der har haft fødselsdag siden sidste morgensang
  • Sang
  • Beskeder eller optrin fra elever
  • Sang
  • Info om ugen eller velkomst til nye i huset
  • Sang

Hvorfor?

At vi har morgensamling er en fælles beslutning, der er truffet i skolebestyrelsen. Vi har morgensang/fællessamling for Naur-Sir Skole og Børnehus fordi:

  • Vi vil fremme samvær og fællesskab.
  • Vi vil fortælle og fortælles.
  • Vi vil vise de ting vi er stolte af for hinanden.
  • Vi vil synge og opleve kultur sammen.

Sammenhold og fælles kultur

Morgensamling styrker fællesskabet i vores hus. Vi ønsker at skabe tid og rum til, at vi kan mødes, synger sammen og udveksle informationer. Til morgensamling kan børn og elever vise, hvad de har arbejdet med. På den måde synliggøres alle de spændende projekter vi arbejder med. Til morgensamling inspirerer vi hinanden og får nye ideer. Vi viser seriøsitet omkring de projekter, der bliver lavet i huset. Vi skaber en fælles kultur. At turde stå frem Til morgensamling øver børnene sig på at stå frem for en forsamling. Børnene står både frem som enkelt person og som gruppe. Børnene øver sig i at lytte til hinanden og være opmærksomme.

Den åbne skole skal, gennem samarbejde med det omgivende samfund, højne trivslen, motivationen, den faglige kvalitet og livsdueligheden for eleverne. Den åbne skole skal, gennem samarbejdet med det omgivende samfund, styrke den lokale sammenhængskraft og introducere eleverne til fritids- og fremtidsmuligheder. 

  • Det tilstræbes, at samarbejdet mellem skolen og det omgivende samfund tager udgangspunkt i elevens interesser og motivation.
  • Det tilstræbes, at samarbejdet med idrætsforeningerne styrker elevernes mulighed for at dyrke idræt og giver eleverne en større indsigt i variationen af idrætsgrene og lyst til deltagelse i det lokale idrætsliv.
  • Samarbejdet med ungdomsskolen giver eleverne mulighed for et alternativt uddannelsestilbud, når det er til gavn for deres læring og motivation.

Klasselæreropgaven defineres ligeledes, men der vil altid være flere voksne omkring en klasse og det udmønter sig i den selvstyrende del, som bl.a. omfatter følgende:

  • Afvikle skole-hjem-samtaler og forældremøder.
  • Indretning af klasselokale – borde, stole, reoler, plakater, kalender, skema osv.
  • Udstyr i klasselokalet – sakse, lim, blyanter, farver, papir osv.
  • Sørge for bolde og legeredskaber i klassen.
  • Ansvarlig for DUÅ i og omkring klassen.
  • Planlægge og gennemføre tværfaglige forløb.
  • Klasseledelse – hvordan vil vi gerne have det?
  • Indsatsområder socialt og adfærdsmæssigt.
  • Koordinering af anderledes dage.
  • Overleveringssamtaler.
  • Lave hold til diverse fællesarrangementer.
  • Drøfte resultater fra de nationale overgangstests.
  • Drøfte resultater fra trivselsmålingen.
  • Invitere ledelsen med til teammøde efter behov.
  • Dokumentation på børn/hændelser.
  • Besvare Aula hver dag.
  • Besvare Outlook hver dag.

Der er ikke tilknyttet speciallærere på Naur-Sir Skole og Børnehus, men vi har mulighed for at lave en anden form for undervisning i de timer hvor der er en støttevoksen eller en co-teacher med. Specialundervisning visiteres man til.

Naur-Sir Skole og Børnehus har ikke inkluderet valgfag i sin undervisningsplan. Men når eleverne når 7. klasse, vil de blive overført til Nørre Boulevard Skolen, hvor de vil have mulighed for at vælge imellem fire valgfag: madkundskab, håndværk og design, musik eller billedkunst. Vi ønsker kun at give vores elever mulighed for at udforske forskellige interesseområder og udvikle deres færdigheder gennem en alsidig og berigende undervisning.

Understøttende undervisning giver tid til, at eleverne kan lære på flere forskellige måder. Her er for eksempel mulighed for en tæt kobling mellem teori og praksis. Det er ikke et selvstændigt fag, men tænkes ind i den daglige undervisning. Vores læsebånd hver morgen hører til den understøttende undervisning, hvor det primært er med til at støtte og vejlede eleverne i forhold til deres læsefærdigheder. Dette kan inkludere individuelt læsevejledning, ekstra læsemateriale eller hjælp fra en voksen.

På Naur-Sir Skole og Børnehus går vi efter minimumstimetallet udstukket fra Børne- og Undervisningsministeriet. I skoleåret 2023/24 følger vi timetallet fra følgende link: https://www.uvm.dk/folkeskolen/fag-timetal-og-overgange/-/media/3f93269e684f41e293957f313803410f.ashx. Vi følger desuden det vejledende timetal til hvert fag og bytter derfor minimalt rundt på fagene.

Dagtilbud

Principper kun gældende for Dagtilbud

Bestyrelsen for dagtilbuddet skal sikre en ansvarlig og effektiv anvendelse af budgetrammen, der understøtter kvaliteten i tilbuddet til børnene. Prioriteringen af midlerne skal ske ud fra en vurdering af de pædagogiske behov, herunder bemanding, materialer og aktiviteter, der sikrer børnenes trivsel, udvikling og læring.

Der skal løbende følges op på budgetrammens anvendelse og resultaterne heraf, og eventuelle økonomiske udfordringer skal håndteres på en ansvarlig og transparent måde. Bestyrelsen kan drage inspiration fra andre dagtilbud og deres erfaringer med god og effektiv budgetstyring.

 

Princippet for de pædagogiske aktiviteter i dagtilbuddet er at fremme børnenes naturlige nysgerrighed og lyst til at udforske verden omkring dem. Vi integrerer derfor naturen og skoven som en vigtig del af vores pædagogiske tilgang og tilbyder udforskning af både indendørs og udendørs rum.

Vi arbejder aktivt på at skabe et dynamisk læringsmiljø, hvor børnene føler sig trygge og erfarer mestring. I vores dagtilbud er alle aktiviteter baseret på leg, kreativitet og fantasi, fordi vi mener, at børns læring bedst styrkes gennem erfaringer, de selv skaber.

Vi vil også fremme fællesskabet i dagtilbuddet ved at opfordre til samarbejde og inklusion af alle børn, ligegyldigt deres evner og baggrund. Vi vil skabe rum for at dele oplevelser, diskussioner og glæder, samtidig med at der også er tid og muligheder for individuel udforskning og fordybelse.

Når børnene er i skoven, vil vi støtte deres interesse for naturen ved at tilbyde forskellige aktiviteter, for eksempel ture der udforsker planter og dyr i skoven, samling af materialer til kreative projekter, og eventyrlege, der inspirerer børnenes fantasi. Indendørs, vil vi tilbyde andre aktiviteter, for eksempel boghygge, sang og dans, og udfordrende spil og puslespil, der stimulerer børnenes kognitive og sociale udvikling.

Ved at tilbyde et alsidigt og kreativt læringsmiljø, og ved at inddrage naturen og skoven i børnenes daglige aktiviteter, vil vi skabe en unik og positiv oplevelse for børnene i vores dagtilbud.

 

Det er vigtigt at fastlægge og prioritere de overordnede pædagogiske temaer i læreplanen for at sikre en sammenhængende og målrettet pædagogisk praksis. Dette opnås ved at identificere de områder, der er særligt vigtige for børnenes læring og udvikling, og sikre, at læringsmålene og aktiviteterne i læreplanen er tilpasset til disse temaer.

Prioritering af de overordnede pædagogiske temaer skaber også fokus og retningslinjer for pædagogisk arbejde og sikrer, at ressourcerne anvendes bedst muligt til at understøtte børnenes indsats og læring.

 

Vi samarbejder primært med andre daginstitutioner i forbindelse med fælles feriepasning, men vi stræber efter at opretholde et positivt og respektfuldt forhold til andre institutioner i vores by.

 

Vi lægger vægt på et tæt samarbejde med lokalområdet, så vidt det er muligt, så vi kan understøtte børns og unges trivsel og udvikling i et trygt og stimulerende (nær)miljø.

 

Vi anerkender, at forældre er en vigtig ressource i børnenes og de unges læring og udvikling og vi prioriterer derfor et åbent og konstruktivt samarbejde med forældrene. Læs mere om dette i vores institution-og-hjem-samarbejde.