Principper 

– før vi tænker særlige løsninger

Formål

På Naur-Sir Skole og Børnehus arbejder vi ud fra en grundlæggende forståelse af, at børn trives og udvikler sig bedst i stærke fællesskaber. Dette dokument beskriver, hvordan vi i praksis arbejder med bredere børnefællesskaber, og hvordan fællesskabet altid er vores første pædagogiske udgangspunkt.

Vores grundlæggende forståelse

• Børn gør det godt, når de kan
• Udfordrende adfærd er et signal – ikke et problem i sig selv
• Fællesskabet skal kunne rumme forskellighed
• Det er de voksnes ansvar at justere rammerne

Vi ser ikke børn som “problemer, der skal løses”, men som en del af fællesskaber, der kan udvikles.

Hvad gør vi i praksis?

Inden vi overvejer særlige eller individuelle løsninger, arbejder vi systematisk med:

• Struktur og forudsigelighed i hverdagen
• Tydelige voksenpositioner og fælles forventninger
• Relationer mellem børn og voksne
• Differentiering i aktiviteter, undervisning og leg
• Samarbejde på tværs af skole, SFO og dagtilbud

Vi justerer rammerne – ikke barnet.

Samarbejde med forældre

Forældresamarbejdet er en central del af arbejdet med bredere børnefællesskaber.

Forældre kan forvente, at:

• Vi handler tidligt ved bekymringer
• Vi er tydelige og åbne i vores kommunikation
• Vi arbejder med fællesskabet som udgangspunkt

Vi forventer, at forældre:

• Bakker op om fællesskabets rammer
• Taler respektfuldt om andre børn, forældre og ansatte
• Deltager konstruktivt i dialog og løsninger

Hvornår inddrager vi andre?

Når vi vurderer, at fællesskabets rammer ikke er tilstrækkelige alene, inddrager vi relevante samarbejdspartnere som f.eks.:

• Ledelse
• Videncenter
• SSP
• Andre fagpersoner

Inddragelse af eksterne sker som en faglig støtte – ikke som en udskillelse af barnet.

Sammenhæng til øvrige principper

Dette dokument spiller sammen med:

• Institution og hjem-samarbejdet
• Voldspolitik og handleplan
• Digital dannelse og uddannelse
• Princip for klassesammenlægning

Børnesyn

Vores tre pejlemærker for at se og møde børnene bedst muligt: Fællesskab, tryghed og respekt.

På Naur-Sir Skole og Børnehus er vi tydelige, nærværende og personlige voksne. Vi møder børnene som ligeværdige mennesker, men vi er ikke ligestillede i relationen. Vi er de voksne og har ansvaret for relationens kvalitet, da dette ansvar ikke kan ligge hos barnet.

Det er derfor vores opgave at møde barnets grænser med respekt, interesse og forståelse. Nysgerrighed, anerkendelse og bevidstheden om, at vi sammen skaber relationen, er centrale elementer i vores pædagogiske arbejde.

Gennem undervisning, leg og fællesskaber bidrager vi til børnenes dannelse og udvikling. Vi giver dem viden, erfaringer og redskaber, der styrker deres evne til at træffe både små og store valg i livet. Fællesskabet har en særlig betydning hos os, og vi arbejder målrettet med tolerance, tillid og tilgivelse for at understøtte positive relationer mellem børnene.

Vi omtaler børnene positivt og styrker deres tro på egne evner og muligheder. Vi møder hvert barn forskelligt for at give alle de bedste forudsætninger for at lykkes. Med ro, tryghed og tydelige rammer hjælper vi børnene til at udvikle sig og til at navigere aktivt og ansvarligt i et demokratisk samfund.

 

Læringssyn

Vores tre pejlemærker for læring: Differentiering, trivsel og udvikling.

På Naur-Sir Skole og Børnehus ser vi trivsel som et grundlæggende fundament for læring. Når børn trives, styrkes deres lyst til at lære, deres personlige udvikling og deres dannelse som hele mennesker.
Vi giver børnene en bred forståelse af verden og skaber læringsmiljøer, hvor de oplever medansvar og medindflydelse. Børnene er aktive deltagere i deres egen læring og bidrager til at skabe de fællesskaber og aktiviteter, der giver mening og værdi.

Vi møder børnene med høje, men realistiske forventninger og differentierer undervisning og læringsaktiviteter, så alle bliver udfordret og udvikler sig ud fra deres egne forudsætninger. Vi understøtter deres evne til at tænke kritisk, løse problemer og forstå sammenhængen mellem læring og virkelighed.

Med afsæt i folkeskolens og dagtilbudslovens formål, Holstebro Kommunens fælles retning og et professionelt blik på børns læring og udvikling arbejder vi for at give alle børn de bedst mulige forudsætninger for at lykkes i livet, i fællesskabet og i fremtiden og herved imødekomme Holstebro Kommunens vision om at ”Alle børn og unge skal have et godt liv nu og i fremtiden. 

Godkendt af bestyrelsen september 2026. Revideres hvert andet år.

Beredskabet på følgende link retter sig mod alle medarbejdere og ledere, der i deres arbejde har kontakt med børn og unge under 18 år. Beredskabet beskriver hvordan man skal reagere, når man får viden eller mistanke om vold eller seksuelle overgreb begået mod et barn eller en ung.

Læs handlevejledning her

I forbindelse med planlægning af skoleåret i hele Landsbyordningen ønsker ledelsen i god tid at afklare eventuelle ændringer i personalesituationen. Medarbejdere skal samtidig oplyse, hvis de planlægger fratrædelse på grund af pension, efterløn, nyt job, orlov m.m.

Parallelt vurderes organisationens behov ud fra almindelige driftskriterier, herunder kerneopgaven, budget og børnetal. Hvis det vurderes, at der er behov for reduktion i personalet, vil ledelsen anvende nedenstående kriterier ved udvælgelse til forflyttelse eller uansøgt afsked.

Hensigten med kriterierne er at sikre, at den tilbageblevne arbejdsstyrke bedst muligt kan løse organisationens opgaver med kvalitet og kompetence, samt at skabe gennemsigtighed i beslutningsprocessen.

Kriterier for udvælgelse ved overkapacitet

Engagement

• Aktiv deltagelse i Landsbyordningens aktiviteter.
• Initiativ og bidrag med idéer og løsningsforslag.
• Møder forberedt og opdateret på egne opgaver.

Faglighed

• Kompetencer i forhold til kerneopgaven og faglige mål.
• Evne til at anvende og videreudvikle faglige færdigheder.

Relationskompetence

• Relationsskabende og nærværende over for børn og kolleger.
• Omsorgsfuld, involverende, anerkendende og lyttende.
• Arbejder ud fra institutionens pædagogiske principper.

Fleksibilitet

• Villighed til at påtage sig ekstra opgaver og skiftende funktioner.
• Omstillingsparat og fleksibel i forhold til mødetidspunkter og aktiviteter.

Stabilitet

• Tilstedeværelse og fremmøde.
• Robusthed i forhold til kerneopgaven og daglige udfordringer.

Organisationsforståelse

• Fokus på funktioner og fagområder, der skal dækkes.
• Evne til at tilpasse sig organisationens behov.

Bemærk: Kriterierne er ligeværdige og opstillet uden prioriteret rækkefølge.

Proces og begrundelse

• Udvælgelse af medarbejdere til forflyttelse eller uansøgt afsked sker på baggrund af de seks kriterier.
• Medarbejdere vil blive informeret om, at udvælgelsen er foretaget på baggrund af disse kriterier. Yderligere begrundelser gives normalt ikke.
• Processen kan variere fra gang til gang, afhængigt af organisationens aktuelle behov og forhold.
• Medarbejdere ansat i Holstebro Kommunes skolevæsen kan eventuelt tilbydes forflyttelse til ledige stillinger i kommunen, hvis antallet af ledige stillinger overstiger antallet af medarbejdere i forflyttelsesrunden.

Gennemgået og fortsat vedtaget, L-MED november 2025

Hvordan tager vi imod nye medarbejdere og kolleger hos Naur-Sir Skole og Børnehus?

Nye medarbejder skal ikke blot opleve at passe til jobbet, men også at passe ind på arbejdspladsen. Derfor vil vi sikre, at den nyansatte føler sig accepteret og anerkendt som en del af arbejdspladsens fællesskab og bidrage til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø fra starten. Det sker f.eks. ved frokosten og sociale arrangementer, hvor den nyansatte får sat ansigt på sine nye kolleger og får lejlighed til at opleve omgangsformen og arbejdspladsens kultur.

At blive hilst på om morgenen og blive spurgt til, hvordan det går, opleves af mange nyansatte som vigtige tegn på at blive accepteret og anerkendt. En god relation til teamet og lederen har stor betydning for den nyansattes identifikation med arbejdspladsen. Man kan invitere den nye kollega til sociale arrangementer, hvor den nyansatte får sat ansigt på sine nye kolleger og får lejlighed til at opleve omgangsformen og arbejdspladsens kultur. 

Man får som ny medarbejder en mentor, der bruger ca. 3 timer de første par måneder på at hjælpe den nye godt i gang. Det gælder følgende områder: 

Udfor hvert punkt står den ansvarlige til sidst i ().

Inden den nye medarbejder starter 

• Oprette ansættelseskontrakt
  (Sekretær)
• Der sendes et velkomstbrev ud til den nye medarbejder ca. en uge før første arbejdsdag.
  (Ledelse og sekretær)
• Den nye medarbejder får en mentor, som har opgaverne der beskrives i det følgende.
  (Børnehaven: Stuemakkeren.
  SFO: Den nærmeste SFO-makker fra 1 eller 2.
  Skolen: Den nærmeste teamsamarbejdspartner)
• Medarbejderen får udleveret ”Personalehåndbogen” og ”Institution-hjem-samarbejdet - Naur-Sir Skole og Børnehus” og en kort gennemgang heri.
  (Ledelse.
  Ved spørgsmål efterfølgende, kan man med fordel bruge sin mentor.
  Ledelse, samt den nyansatte skriver en hilsen til forældre)
• Mail til kollegaer og forældre om ny medarbejder.
  (Mentor)
• Tilbyde rundvisning på arbejdspladsen.
  (Mentor)

Den første arbejdsdag

• Skole og SFH: Der bydes velkommen med blomster ved en fællessamling i salen. Hvis medarbejderen først startere senere på dagen, så foregår det ved førstkommende lejlighed hvor den ansatte er til stede og alle børnene også er.
  (Ledelse)
• Børnehaven: Fællessamling med børnegruppen, der hvor det giver mening.
  (Viceleder)

Derudover sikres der

• Let gennemgang af ”Institution og hjem-samarbejdet” – henvisning til hjemmesiden.
  (Ledelse)
• Gennemgang af skema og opgaver.
  (Ledelse)
• Præsentation af nærmeste kolleger.
  (Mentor)
• Opfølgningsmøde efter 1 uge, 1 måned og 3 måneder.
  (Ledelse)

I opstarten

• Sikre at den nye medarbejder har fået Personalehåndbogen og Institution-hjem-samarbejdet og gennemgå denne og andre vigtige informationer om rutiner i hverdagen.
  (Ledelse)
• Præsentation og intro af vores hjemmesider, guide i forhold IT-platforme som vi bruger osv. Ledelse
  (Mentor)
• Oprettelse i Trio
  (Sekretær)
• Oprettelse i TEA
  (Sekretær)
• Ordne mailadresse, password og diverse logins.
  (Sekretær)
• Informere om registreringer af diverse art.
  (Ledelse)
• Udlevering af nøgler, koder, personaleskab mv.
  (Pedel)
• Klargøring af PC samt programmer. Udlevering af bærbar computer m.v.
  (IT-vejleder og ledelsen)
• Overblik over, hvem der kan og ved hvad i huset, hvem skal man spørge, hvis (…)?
  (Mentor)

Sidste arbejdsdag

• Der siges farvel til en fællessamling med børnene, hvis det kan lade sig gøre. 
  (Ledelse og sekretær)
• Der henvises til politikker for gavedokumentet i forhold til hvad der gives for.
  (Ledelse og sekretær)
• Går medarbejderen på pension, aftales sidste arbejdsdag med medarbejderen.
  (Ledelse og sekretær)

Formål

Omsorgsplanen skal sikre, at børn, familier og medarbejdere mødes med omsorg, støtte og tydelig handling ved alvorlig sygdom, dødsfald, skilsmisse, ulykker eller andre kriser.

Generelle principper

Lederen orienteres hurtigst muligt.
Der udpeges en kontaktperson.
Familien inddrages i beslutninger om information.
Tavshedspligt og respekt for privatliv overholdes.
Der følges op løbende.

1. Krise i barnets familie

Orienter leder og relevante medarbejdere.
Giv barnet ekstra omsorg og opmærksomhed.
Aftal med familien hvad der deles med børnegruppen.
Inddrag barnet, når det er muligt.
Hold løbende kontakt med hjemmet.

2. Barn mister nærmeste familie

Følg punkt 1.
Kontaktperson støtter familien og barnet.
Orientér medarbejdere og øvrige forældre efter aftale.
Tal med børnegruppen på en alderssvarende måde.
Planlæg opfølgning omkring mærkedage.

3. Barn bliver alvorligt syg

Tæt kontakt til familien.
Send hilsner og oprethold relationen.
Orientér børn og forældre efter aftale.
Planlæg en tryg tilbagevenden.

4. Barn dør

Leder orienterer medarbejdere og bestyrelse.
Kontakt familien og aftal information.
Markér dødsfaldet respektfuldt (Flag på halv stang, hvis familien ønsker det).
Deltagelse i begravelse aftales med familien.
Kontaktperson (klasselærer eller stuepædagog) følger op på børn og medarbejdere.

5. Alvorlige ulykker

Stands ulykken og ring 112.
Giv førstehjælp.
Fjern øvrige børn fra området.
Orientér leder.
Informér børn og forældre så hurtigt som muligt.

6. Medarbejder mister nærmeste

Aftal informationsniveau med medarbejderen.
Tilbyd støtte og praktisk hjælp.
Send blomster/hilsen.
Vurder deltagelse i begravelse.

7. Medarbejder bliver alvorligt syg

Aftal hvem der informeres.
Orientér børn og forældre efter aftale.
Hold kontakt under sygdomsforløbet.

8. Medarbejder dør

Leder orienterer medarbejdere og forældre.
Flag på halv stang.
Mindehøjtidelighed afholdes.
Kontakt til familien opretholdes.

Tjekliste til personalet

• Er lederen orienteret?
• Er der udpeget en kontaktperson?
• Er familien kontaktet?
• Er aftaler om information afklaret?
• Er relevante kolleger informeret?
• Er der planlagt opfølgning?
• Er behov for ekstern støtte vurderet?
• Er der taget hensyn til søskende og mærkedage?

Inddragelse af børnene

Børn skal mødes med ærlige, enkle og alderssvarende forklaringer. De skal have mulighed for at stille spørgsmål, dele tanker og følelser og deltage i fælles markeringer, hvis de ønsker det.

• Tal åbent om sorgen.
• Lyt uden at presse barnet.
• Anerkend følelser.
• Brug bøger, tegninger eller kreative aktiviteter.
• Vær opmærksom på ændret adfærd og trivsel.
• Hjælp kammerater med at vise omsorg.

Godkendt af bestyrelsen september 2026. Revideres mindst hvert andet år.

Formål

På Naur-Sir Skole og Børnehus ønsker vi en arbejdsplads og et læringsmiljø, hvor både børn og voksne oplever psykologisk tryghed. Psykologisk tryghed er en forudsætning for trivsel, faglig kvalitet og udvikling – og for, at vi sammen kan løse vores kerneopgave bedst muligt.

Dette dokument beskriver, hvad vi forstår ved psykologisk tryghed hos os, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

Hvad forstår vi ved psykologisk tryghed?

Psykologisk tryghed betyder hos os, at:

• Man kan stille spørgsmål, være i tvivl og bede om hjælp
• Man kan sige sin mening respektfuldt – også når man er uenig
• Man kan begå fejl og lære af dem, uden at blive udstillet
• Man kan tage svære emner op tidligt – før de vokser sig store
• Man ved, at ledelse og kolleger tager ansvar, når noget bliver svært

Psykologisk tryghed handler ikke om, at alt er rart eller nemt – men om, at vi kan håndtere det svære sammen.

Fælles forventninger i hverdagen

Vi forventer af hinanden, at:

• Vi taler ordentligt til og om hinanden
• Vi er nysgerrige på hinandens perspektiver
• Vi siger til, hvis noget bekymrer os – også fagligt
• Vi tager ansvar for fællesskabet, ikke kun os selv

Vi forventer af ledelsen, at:

• Der lyttes åbent og tages bekymringer alvorligt
• Der skabes tydelig retning og rammer
• Der handles, når noget ikke fungerer
• Ingen medarbejdere står alene i svære situationer

Når noget bliver svært

Når udfordringer opstår – fagligt, relationelt eller organisatorisk – gælder følgende tilgang:

1. Tidlig dialog: Vi tager tingene op så tidligt som muligt – i teamet, med en kollega eller med ledelsen.
2. Fælles ansvar: Udfordringer ses som et fælles anliggende – ikke som individuelle fejl.
3. Tydelighed og omsorg: Der skelnes mellem adfærd og person, og der handles med respekt og tydelighed.
4. Opfølgning: Aftaler følges op, så der skabes læring og fremdrift.

Kobling til eksisterende praksis

Dette princip hænger tæt sammen med:

• Samarbejde om kerneopgaven
• MED-arbejdet
• MUS- og udviklingssamtaler
• Sundhed og trivsel
• Voldspolitik og handleplan

Psykologisk tryghed er ikke et særskilt projekt – det er en grundlæggende del af vores måde at være skole og børnehus på.

Der tilstræbes at sikre højst mulig læring og trivsel blandt eleverne og et fagligt og socialt udviklende miljø for det pædagogiske personale.

Al fagopdelt undervisning varetages så vidt muligt af lærere med undervisningskompetence i de fag, de underviser i, samt tilstræbes, at der er en højt kvalificeret varetagelse af de opgaver, der ligger ud over den fagopdelte undervisning, fx AKT, læsevejledning, understøttende undervisning, samarbejde med eksterne parter, mv.

Formål

Formålet med dette princip er at sikre en bæredygtig, fagligt stærk og pædagogisk meningsfuld organisering af undervisningen på Naur-Sir Skole og Børnehus, under hensyntagen til skolens elevtal og den gældende fordelingsmodel i Holstebro Kommune.

Rammer og afgrænsninger

• Princippet gælder for klassetrin 1.-7. klasse.
• Børnehaveklassen friholdes fra sammenlægning, da vi vægter tryg skolestart og pædagogisk kontinuitet højt.
• Klasser må ikke overstige følgende elevtal på de enkelte årgange:

Børnehaveklasse, 1. og 2. klasse: Maks. 26 elever

3., 4., 5., 6. og 7. klasse: Maks. 28 elever

• Ved klassesammenlægninger, har vi ikke altid mulighed for at holde os til klasseloftet, og bestyrelsen vil gå med til, at der gives dispensation på følgende årgange:

Børnehaveklasse, 1. og 2. klasse: Maks 28 elever
3., 4., 5., 6. og 7. klasse: Maks 30 elever

Baggrund

Fordelingsmodellen i Holstebro Kommune indebærer, at skolens økonomiske tildeling følger klassernes størrelse:

• 11 elever eller færre: 50% tildeling
• 12-18 elever: 80% tildeling
• 19 elever eller flere: 100% tildeling

Af hensyn til både økonomi og undervisningskvalitet tilstræber vi derfor at organisere undervisningen, så flest mulige klasser har mindst 19 elever.

Principper for sammenlægning

1. Pædagogiske hensyn vejer tungt: Sammenlægning foretages med blik for elevernes sociale og faglige udvikling – især i de yngste klasser.
2. Kontinuitet prioriteres: Vi tilstræber så vidt muligt at fastholde stabile klassefællesskaber gennem flere år.
3. Sammenlægning sker som hovedregel på tværs af to årgange, hvis det understøtter bedre ressourceudnyttelse og læringsfællesskaber – f.eks.:

• 1./2. klasse
• 3./4. klasse
• 6./7. klasse

1. Det maksimale elevtal tilstræbes ikke at blive overskredet, og organiseringen skal tage højde for behovet for holddeling, støtte og differentieret undervisning.
2. Fleksibel organisering: Der kan arbejdes med holddeling og periodisk opdeling i årgange, fag eller niveau, hvor det fremmer elevernes læring og trivsel.
3. Vi er opmærksomme på antal kvadratmeter der vil være til hver elev og følger nøje de mest optimale fysiske rammer for børnene, i særdeleshed i forbindelse med klassesammenlægninger.

Evaluering og justering

Princippet evalueres én gang årligt i samarbejde med skolebestyrelsen og tilpasses ved behov, f.eks. ved ændringer i elevtal eller kommunal tildelingsmodel.

Fællesbestyrelsen Naur-Sir Skole og Børnehus – d. 17. juni 2025

Til forældre og elever i Naur-Sir Skole og Børnehus

Det er fantastisk for vores børn og unge, at det er muligt at udlåne en computer til alle elever i Holstebro Kommune og dermed også her på skolen. Computerne er vigtige i forhold til, at lærerne kan forberede varieret, spændende undervisning, og eleverne uddannes i digitale læremidler.

Vi kan dog opleve ødelagte computere og for mange mistede opladere.

Dette betyder, at vi bruger mange penge på at reparere og erstatte computere. Penge, som vi meget hellere vil bruge på at lave en god skole for alle.

Skader på computere kan ske ved uheld, men også ved uforsigtighed. F.eks. oplever vi mange elever, der bærer deres computere i skærmen i opklappet tilstand. Dette har i flere tilfælde betydet ødelagte skærme. 

Naur-Sir Skole og Børnehus har ikke en forsikring, der dækker skader på computere mv.

Grov uagtsomhed (se erstatningspligt længere nede), som forårsager skader på en computer, vil bestyrelsen opfordre til, at eleven derfor er erstatningspligtig overfor.

Naur-Sir Skole og Børnehus har ikke lyst til at indkræve penge fra hverken elever eller forældre i tide og utide.

Dog vil vi se en kraftigt voksende udgift, hvis elever begår sig uforsigtigt med deres computer, og det vil vi have et behov for at stramme op på. Dette er både for at minimere unødvendige udgifter, men også med hensigten at alle elever lærer at passe på deres ting. Det kan f.eks. være en god idé at lægge sin computer i sin taske, mens man holder pause.

Vigtigt om computeren (benyttelse):

• En computer må kun transporteres i sammenklappet tilstand – også selvom det er kort afstand.
• Når computeren skal med hjem og tilbage i skole, skal den være i et sleeve.
• Når man møder i skole, skal computeren være opladet til 100%
• Der må ikke sættes klistermærker mv. på computeren.

Vigtigt om computeren (hvis uheldet/uforsigtigheden er ude):

• Hvis ens computer af den ene eller anden grund går i stykker, så henvender eleven sig til sin lærer.
• Der udfyldes et stykke papir, hvor man skriver, hvad der er galt.
• Eleven går på kontoret med computeren + papiret og afleverer den til skolelederen eller vicelederen.
• Alt efter omstændighederne kan der være tale om erstatningskrav (se erstatningspligt længere nede).
• Når en elev afleverer en computer, der er gået i stykker, til kontoret, får forældrene herefter en meddelelse på Aula som information.
• Er der erstatningspligt, udsender sekretæren en regning, som bestyrelsen opfordrer til betales.

Vigtigt om opladeren:

Det er elevens eget ansvar at passe på sin computer. Det samme gælder opladeren. Hvis man mister sin oplader, kan man købe en ny til 350 kr.

• Elevens mor/far skriver en besked på Aula til sekretæren om, at man ønsker at købe en oplader.
• Eleven kan afhente en oplader på kontoret, og sekretæren udsender en regning.

Høretelefoner:

I forbindelse med, at meget undervisning har en digital del, er det vigtigt, at alle elever har egne høretelefoner med hver dag. Vi anbefaler også, at der er en mikrofon på høretelefonerne.

Erstatningspligt for elever på Naur-Sir Skole og Børnehus:

Hvis en elev på Naur-Sir Skole og Børnehus ødelægger udleveret undervisningsmateriale, computere eller inventar, så kan der gælde et begrænset erstatningsansvar.

Eleven kan være erstatningsansvarlig, hvis han eller hun har udvist grov uagtsomhed eller forsæt i forbindelse med skaden.

Hvorvidt der er tale om grov uagtsomhed, beror på en konkret vurdering af hver enkel sag, idet mindre detaljer kan gøre en forskel på udfaldet af ansvarsbedømmelsen.

Eksempler på ansvarsvurdering:

• To elever kaster en computer mellem hinanden som en bold. Computeren tabes og går i stykker. Groft uagtsomt.
• En elev falder i søvn i bussen, og elevens taske med computer og undervisningsmateriale bliver stjålet. Simpelt uagtsomt.
• En elev kaster en genstand mod computerskærmen, som går i stykker. Groft uagtsomt.

Vi har mulighed for at kontakte Forsikringsadministrationen som gerne hjælper med vurdering af konkrete sager: forsikringsadministrationen@holstebro.dk

Når en elev har forvoldt skade på inventar, computere eller undervisningsmaterialer ved grov uagtsomhed eller forsæt, og der rettes et krav om erstatning, har forældrene et maximalt ansvar på 7.500 kr.

Vi vil gerne i denne forbindelse gøre opmærksom på, at familiens eventuelle indboforsikring almindeligvis vil dække ansvarsskader forårsaget af børnene i husstanden. Dette gælder også udover de 7.500 kr., som forældrene er ansvarlige for.

 

Fællesbestyrelsen for Naur-Sir Skole og Børnehus.
20. marts 2024
 

Bornholm:

I skoleåret 2025/26 er 6./7. klasse på Bornholm sammen med to voksne. Dette finder ikke sted i skoleåret 2026/27, da vi ikke har en 7. klasse på skolen.
Der kalkuleres med et beløb på maximum 2.500 kr. pr. elev til turen, udover lommepenge. Turen varer fra mandag-fredag i en af de sidste måneder før sommerferien.

Thorsminde:

0.-5. klasse tager en enkelt overnatning til Thorsminde, som vil være placeret to dage i en af de sidste måneder før sommerferien. Der laves en oversigt af ledelsen over hvem der deltager de pågældende dage.

Juleklippedag:

Den sidste fredag i november er der juleklippedag i hele huset, som gælder både børnehave og skoledelen. 

Motionsdag:

Fredag inden efterårsferien afholdes skolernes motionsdag. Børnehaven deltager ikke altid, men vurderes fra år til år.

Skolernes skakdag:

Fredag inden vinterferien afholder vi skolernes skakdag.

Holddeling/-dannelse kan foregå i den fagdelte og den understøttende undervisning. I sidstnævnte kan holddeling foregå uden begrænsninger, mens folkeskoleloven sætter en række begrænsninger for holddeling i skolens fag og obligatoriske emner.

Holddeling kan foregå af praktiske og pædagogiske grunde. Praktiske grunde er fx hensyn til faglokaler, som kan gøre det nødvendigt at opdele klassen i mindre hold, eller holddeling i fx idrætsundervisning med forskellige aktiviteter på de forskellige hold.

Ved opdeling af hold af pædagogiske grunde kan den løbende evaluering af elevernes faglige niveau inddrages. I 0.-6. klasse kan holddeling af pædagogiske grunde iht. folkeskolelovens § 25a, stk. 1 (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/823#P51), først finde sted efter skoleårets begyndelse, og den kan kun omfatte kortere kurser, som omfatter enkelte dele af det enkelte fags stofområde.

Inden for de rammer, der er fastsat af fællesbestyrelsen, og under skolelederens ansvar er det lærerne/lærerteamet, der som en del af den almindelige undervisningsplanlægning tilrettelægger indholdet i og omfanget af holddannelsen.

Selvstyrende teams defineres ligeledes, som klasselærerrollen gør, men der vil altid primært være en ansvarlig klasselærer omkring en klasse, som dækker følgende:

• Alt dokumentation på børn.
• Gennemgang af skolens regler (mobiltelefoner, antimobbepolitik, digital dannelse og uddannelse, samt om erstatningsansvar – og andre regler der måtte være).
• Indkalde til forældremøder, samt stå med det primære ansvar for indholdet.
• Indkalde til skole-hjem-samtaler.
• Udfylde papirer/dokumenter til eksterne samarbejdespartnere.
• Sætte sig ind i institution og hjem-samarbejdet (princip).
• Primær ansvarlig for klassens regler.
• Indkalde til møder.
• Finde elevrådsrepræsentanter og koordinere med rådet.
• Finde klasseforældrerådsrepræsentanter og koordinere med rådet.
• Besvare Aula hver dag.
• Besvare Outlook hver dag.
• Skrive referat/finde referent til alle møder der arrangeres tilknyttende klassen.
• Registrere fravær elektronisk senest efter 4 dage.
• Sørge for Nationale Trivselsmåling.
• Sørge for UMV.
• Løbende holde sig ajour med undersøgelse på klassetrivsel.dk.
• Tilmeldinger til forskellige ting (f.eks. ’Alle børn cykler’).

 

Morgensamling – en fælles oplevelse

Naur-Sir Skole og Børnehus har fælles morgensamling hver torsdag.
Her samles alle børn og voksne i gymnastiksalen eller musiklokalet. Programmet tilrettelægges efter, at alle skal have en god oplevelse - både store og små! Det betyder også at der vil være forskellige slags sange på programmet.

Til morgensamling gives der fælles beskeder og der synges typisk 2 sange. Der synges både nye og gamle sange. Børnene i Børnehuset og på skolen kan være med til at udvælge sangene.

Morgensamlingen foregår således

Hver gang til morgensamling vil programmet oftest se sådan ud:

1. Musiklæreren arrangerer typisk morgensamlingen og byder velkommen
2. Sang
3. Beskeder fra enten børn og/eller voksne
4. Sang
5. Afslutning

Hvorfor?

At vi har morgensamling, er en fælles beslutning, der er truffet i skolebestyrelsen. Vi har morgensamling for Naur-Sir Skole og Børnehus fordi:

• Vi vil fremme samvær og fællesskab.
• Vi vil synge og opleve kultur sammen.

Sammenhold og fælles kultur

Morgensamling styrker fællesskabet i vores hus. Vi ønsker at skabe tid og rum til, at vi kan mødes, synger sammen og udveksle informationer. Til morgensamling kan børn og elever vise, hvad de har arbejdet med. På den måde synliggøres alle de spændende projekter vi arbejder med. Til morgensamling inspirerer vi hinanden og får nye ideer. Vi skaber en fælles kultur. At turde stå frem til morgensamling øver børnene sig på at stå frem foran en forsamling. Børnene står både frem som enkelt person og som gruppe. Børnene øver sig i at lytte til hinanden og være opmærksomme. Det vil dog primært være de voksne, der arrangerer og orkestrerer morgensamlingen.

Den åbne skole skal, gennem samarbejde med det omgivende samfund, højne trivslen, motivationen, den faglige kvalitet og livsdueligheden for eleverne. Den åbne skole skal, gennem samarbejdet med det omgivende samfund, styrke den lokale sammenhængskraft og introducere eleverne til fritids- og fremtidsmuligheder. 

• Det tilstræbes, at samarbejdet mellem skolen og det omgivende samfund tager udgangspunkt i elevens interesser og motivation.
• Det tilstræbes, at samarbejdet med idrætsforeningerne styrker elevernes mulighed for at dyrke idræt og giver eleverne en større indsigt i variationen af idrætsgrene og lyst til deltagelse i det lokale idrætsliv.
• Samarbejdet med ungdomsskolen giver eleverne mulighed for et alternativt uddannelsestilbud, når det er til gavn for deres læring og motivation.
  

Klasselæreropgaven defineres ligeledes, men der vil altid være flere voksne omkring en klasse og det udmønter sig i den selvstyrende del, som bl.a. omfatter følgende:

• Afvikle skole-hjem-samtaler og forældremøder.
• Indretning af klasselokale – borde, stole, reoler, plakater, kalender, skema osv.
• Udstyr i klasselokalet – sakse, lim, blyanter, farver, papir osv.
• Sørge for bolde og legeredskaber i klassen.
• Ansvarlig for DUÅ i og omkring klassen.
• Planlægge og gennemføre tværfaglige forløb.
• Klasseledelse – hvordan vil vi gerne have det?
• Indsatsområder socialt og adfærdsmæssigt.
• Koordinering af anderledes dage.
• Overleveringssamtaler.
• Lave hold til diverse fællesarrangementer.
• Drøfte resultater fra de nationale overgangstests.
• Drøfte resultater fra trivselsmålingen.
• Invitere ledelsen med til teammøde efter behov.
• Dokumentation på børn/hændelser.
• Besvare Aula hver dag.
• Besvare Outlook hver dag.

Der er ikke tilknyttet speciallærere på Naur-Sir Skole og Børnehus, men vi har mulighed for at lave en anden form for undervisning i de timer hvor der er en støttevoksen eller en co-teacher med. Specialundervisning visiteres man til.

Fokus på Bredere Børnefællesskaber i Naur-Sir Skole og Børnehus

Formål: Alle skal lykkes i almendelen

I Naur-Sir Skole og Børnehus tror vi på, at børn trives bedst i deres vante fællesskaber. Vores mål er at skabe Bredere Børnefællesskaber (se mere i principper herom), hvor undervisningen og det sociale miljø indrettes, så flest mulige elever kan deltage aktivt og værdifuldt i den almene undervisning. Dette princip skal sikre, at vi handler tidligt og gennemsigtigt, når et barn viser tegn på mistrivsel eller fravær.

Ledelsens ansvar og opfølgning

Ledelsen har ansvaret for at rammesætte indsatsen. Vi forpligter os til:

• Vurdering af støttebehov: Når en bekymring opstår, forpligter ledelsen sig til – i dialog med personalet – at undersøge mulighederne for at justere rammerne eller tilføre støtte. Vi ser på barnets behov frem for administrative timereglers begrænsninger (9-timersreglen).
• Systematisk fraværsovervågning: Ledelsen screener fravær hver 14. dag. Vi skelner ikke mellem sygemelding eller ulovligt fravær i den tidlige opsporing; alt fravær over 10% ses som et signal om, at vi skal være nysgerrige på barnets trivsel i fællesskabet.
• Fastholdelse af fællesskabet: Ledelsen sikrer, at indsatser altid har til formål at styrke barnets plads i det brede børnefællesskab frem for udskillelse.

Fraværstyper og trinmodel

Vi følger en fast model for fravær, hvad enten det skyldes sygdom, bekymrende skolefravær (skoleværgring) eller andet:

• Dag 1: Ved uforklaret fravær kontaktes hjemmet af klasseteamet.
• 10 dages fravær (pr. kvartal): Dialogmøde med forældre. Her undersøger vi, om der er barrierer i skolen, som vi skal justere på.
• 15 dages fravær (pr. kvartal): Der udarbejdes en formel Støtteplan.

Forældreorientering

Forældre orienteres altid, hvis der laves væsentlige pædagogiske tilpasninger omkring deres barn.
Vi vægter den tætte dialog i landsbyordningen, hvor forventninger afstemmes tidligt, så vi arbejder i samme retning for barnet.

Skabelon

Støtteplan for [Elevens Navn]

Dette dokument er et arbejdsredskab, der skal sikre handling og opfølgning.

Dato for opstart: [Dato]
Deltagere i udarbejdelse: [Forældre, Lærer, Ledelse, evt. Videncenter/Sundhedspleje]
Dato for næste opfølgning (max 3 mdr.): [Dato]

Fokusområde

Beskriv kort barnets nuværende udfordring (f.eks. fraværsmønster, svær adgang til leg, faglige barrierer).
Eksempel: Eleven har svært ved at træde ind i klasserummet om morgenen og har haft 12 dages fravær det seneste kvartal.

Mål for deltagelse i det Bredere Børnefællesskab

Hvad vil vi gerne opnå inden for de næste 3 måneder? (Målbart og realistisk).
Eksempel: Eleven deltager i de første to lektioner fire ud af fem dage om ugen.

Indsatser (Hvad gør vi konkret?)

Her beskrives, hvad skolen undersøger af muligheder, og hvad der iværksættes.
Skolens tiltag: (F.eks. fast voksen ved modtagelse, visuel guide over dagen, pauser i støjdæmpet zone).
Hjemmets tiltag: (F.eks. faste morgenrutiner, tæt info til skolen om barnets dagsform).
Samarbejde med Videncentret: (F.eks. sparring til lærerteamet om inkluderende greb i klassen).

Aftaler om kommunikation

Hvordan og hvor ofte taler vi sammen, så vi ikke venter til næste formelle møde?
Eksempel: Kort ugentlig status via Aula/telefon hver fredag kl. 13.00.

Evaluering (Udfyldes ved opfølgningsmøde)

Hvad er lykkedes?
Hvilke barrierer findes stadig?
Skal planen fortsætte, justeres eller afsluttes?

Naur-Sir Skole og Børnehus har ikke inkluderet valgfag i sin undervisningsplan. Men når eleverne når 7. klasse, vil de blive overført til Nørre Boulevard Skolen, hvor de vil have mulighed for at vælge imellem fire valgfag: madkundskab, håndværk og design, musik eller billedkunst. Vi ønsker kun at give vores elever mulighed for at udforske forskellige interesseområder og udvikle deres færdigheder gennem en alsidig og berigende undervisning.

Understøttende undervisning giver tid til, at eleverne kan lære på flere forskellige måder. Her er for eksempel mulighed for en tæt kobling mellem teori og praksis. Det er ikke et selvstændigt fag, men tænkes ind i den daglige undervisning. Vores læsebånd hver morgen hører til den understøttende undervisning, hvor det primært er med til at støtte og vejlede eleverne i forhold til deres læsefærdigheder. Dette kan inkludere individuelt læsevejledning, ekstra læsemateriale eller hjælp fra en voksen.

På Naur-Sir Skole og Børnehus går vi efter minimumstimetallet udstukket fra Børne- og Undervisningsministeriet: https://www.uvm.dk/folkeskolen/fag-timetal-og-overgange/timetal Vi følger desuden det vejledende timetal til hvert fag og bytter derfor minimalt rundt på fagene.

Bestyrelsen for dagtilbuddet skal sikre en ansvarlig og effektiv anvendelse af budgetrammen, der understøtter kvaliteten i tilbuddet til børnene. Prioriteringen af midlerne skal ske ud fra en vurdering af de pædagogiske behov, herunder bemanding, materialer og aktiviteter, der sikrer børnenes trivsel, udvikling og læring.

Der skal løbende følges op på budgetrammens anvendelse og resultaterne heraf, og eventuelle økonomiske udfordringer skal håndteres på en ansvarlig og transparent måde. Bestyrelsen kan drage inspiration fra andre dagtilbud og deres erfaringer med god og effektiv budgetstyring.

 

Princippet for de pædagogiske aktiviteter i dagtilbuddet er at fremme børnenes naturlige nysgerrighed og lyst til at udforske verden omkring dem. Vi integrerer derfor naturen og skoven som en vigtig del af vores pædagogiske tilgang og tilbyder udforskning af både indendørs og udendørs rum.

Vi arbejder aktivt på at skabe et dynamisk læringsmiljø, hvor børnene føler sig trygge og erfarer mestring. I vores dagtilbud er alle aktiviteter baseret på leg, kreativitet og fantasi, fordi vi mener, at børns læring bedst styrkes gennem erfaringer, de selv skaber.

Vi vil også fremme fællesskabet i dagtilbuddet ved at opfordre til samarbejde og inklusion af alle børn, ligegyldigt deres evner og baggrund. Vi vil skabe rum for at dele oplevelser, diskussioner og glæder, samtidig med at der også er tid og muligheder for individuel udforskning og fordybelse.

Når børnene er i skoven, vil vi støtte deres interesse for naturen ved at tilbyde forskellige aktiviteter, for eksempel ture der udforsker planter og dyr i skoven, samling af materialer til kreative projekter, og eventyrlege, der inspirerer børnenes fantasi. Indendørs, vil vi tilbyde andre aktiviteter, for eksempel boghygge, sang og dans, og udfordrende spil og puslespil, der stimulerer børnenes kognitive og sociale udvikling.

Ved at tilbyde et alsidigt og kreativt læringsmiljø, og ved at inddrage naturen og skoven i børnenes daglige aktiviteter, vil vi skabe en unik og positiv oplevelse for børnene i vores dagtilbud.

 

Det er vigtigt at fastlægge og prioritere de overordnede pædagogiske temaer i læreplanen for at sikre en sammenhængende og målrettet pædagogisk praksis. Dette opnås ved at identificere de områder, der er særligt vigtige for børnenes læring og udvikling, og sikre, at læringsmålene og aktiviteterne i læreplanen er tilpasset til disse temaer.

Prioritering af de overordnede pædagogiske temaer skaber også fokus og retningslinjer for pædagogisk arbejde og sikrer, at ressourcerne anvendes bedst muligt til at understøtte børnenes indsats og læring.

 

Vi samarbejder primært med andre daginstitutioner i forbindelse med fælles feriepasning, men vi stræber efter at opretholde et positivt og respektfuldt forhold til andre institutioner i vores by.

 

Vi lægger vægt på et tæt samarbejde med lokalområdet, så vidt det er muligt, så vi kan understøtte børns og unges trivsel og udvikling i et trygt og stimulerende (nær)miljø.

 

Vi anerkender, at forældre er en vigtig ressource i børnenes og de unges læring og udvikling og vi prioriterer derfor et åbent og konstruktivt samarbejde med forældrene. Læs mere om dette i vores institution-og-hjem-samarbejde.