Uddannelsesplan for lærerstuderende Naur-Sir Skole & Børnehus

Opdateret marts 2025

Grundoplysninger

Naur-Sir Skole & Børnehus

📍 Sirvej 3, 7500 Holstebro
📞 96 11 57 80
✉️ naur-sir.skole@holstebro.dk
🌍 www.naursirskole.dk

Skolens ledelse

Leder: Jesper Byskov Tjørnelund
✉️ jesper.Byskov.Tjornelund@holstebro.dk
📞 41 14 88 24

Viceleder: Nickolaj Noer Berthelsen
✉️ nickolaj.Noer.Berthelsen@holstebro.dk
📞 22 56 45 25

Uddannelsesansvarlige

Lene Teglborg ✉️ lene1589@hkcloud.dk
Karin Haagaard ✉️ kari144g@hkcloud.dk

Fakta om Landsbyordningen Naur-Sir Skole & Børnehus

Naur-Sir Skole & Børnehus er en af otte landsbyordninger i Holstebro Kommune. Vi har en vuggestue, børnehave, skole og SFO, som tilsammen danner en tryg og sammenhængende ramme for børnenes hverdag.

Vores institution rummer:

  • Vuggestue: 9 børn
  • Børnehave: Ca. 40 børn
  • Skole: Ca. 100 elever fra 0.-7. klasse
  • SFO: Veltilmeldt med elever

Vi ligger i Krunderup, i den nordvestlige udkant af Holstebro by. Området er attraktivt for børnefamilier med nye udstykninger og en ny omfartsvej. Vores placering giver nem adgang til både skov og by, og vi har gode udendørs faciliteter, der bruges aktivt i hverdagen.

Vi har ca. 30 ansatte fordelt på administrativt personale, skole, SFO, børnehave og vuggestue. Samarbejdet på tværs af huset er tæt, og vi deler både personalerum og ledelse.

Vores motto: "Én barndom – ét hus"

 

Vi arbejder ud fra Holstebro Kommunes princip om bredere børnefællesskaber og sikrer en inkluderende hverdag for alle børn. Bredere Børnefællesskaber er et udviklingsprojekt i Holstebro Kommune, der skal styrke de almene børnefællesskaber og mindske behovet for specialtilbud. Projektet bygger på Thomas Nordahls tanker om inkluderende skoler. Det forankres i Børne- og Familieudvalget og involverer ledere, medarbejdere, elevråd og andre relevante aktører. Der arbejdes i to spor: ét med fokus på pædagogisk udvikling og ét på økonomisk gennemsigtighed. Der iværksættes kompetenceudvikling for ressourcepersoner, SFO-ledere samt samarbejde om overgange mellem dagtilbud og skole.

For studerende

Inden uddannelsesforløbets start afholdes et møde mellem den studerende og uddannelseslæreren, hvor skema, forventninger og praktiske forhold gennemgås. Den studerende får en rundvisning på skolen, introduktion til forberedelsespladsen samt information om teammøder, lærermøder, vejledning og feedback.
Vi henviser til studieordningen for at sikre, at lærerroller er i overensstemmelse med de gældende retningslinjer.

Fælles Pædagogisk Retning

På Naur-Sir Skole & Børnehus arbejder vi ud fra DUÅ (De Utrolige År) som vores fælles pædagogiske retning. Dette skaber en rød tråd i børnenes trivsel og udvikling – fra vuggestuen og helt frem til afslutningen af 7. klasse.

DUÅ er et forskningsbaseret program, der har til formål at styrke børns sociale og emotionelle kompetencer samt forebygge adfærdsproblemer. Programmet er udviklet af den amerikanske psykolog Carolyn Webster-Stratton og anvendes bredt i både dagtilbud og skoler i Danmark.

DUÅ består af forskellige forløb målrettet børn, forældre og fagprofessionelle. I skolesammenhæng bruges DUÅ bl.a. til at understøtte klasseledelse, inklusion og positive relationer mellem børn og voksne. Metoderne bygger på anerkendelse, tydelige rammer og positiv forstærkning for at fremme børns trivsel og læring.
Ved at have DUÅ som pædagogisk fundament på tværs af både faggrupper og skole/dagtilbud sikrer vi en ensartet tilgang i hverdagen, der gavner både børn og voksne.

Den studerendes organisering med skolen

Koordinering og uddannelsesvejledning

På Naur-Sir Skole & Børnehus koordineres skoleforløbet af ledelsen i samarbejde med uddannelseslæreren. Uddannelseslærere vælges ud fra deres erfaring, relevante linjefag og interesse for opgaven. Som udgangspunkt tilknyttes de studerende de klasser, uddannelseslæreren underviser i, men andre lærere kan også fungere som uddannelseslærere. Alle uddannelseslærere er uddannede uddannelseslærere.
Ved sygdom kontaktes den tilknyttede uddannelseslærer efter aftale. Skolens sekretær sørger for adgang til Aula, og brugen aftales med uddannelseslæreren.

Forventninger til studerende

Lærerstuderende indgår som en del af skolens dagligdag på lige fod med øvrige ansatte. Vi forventer, at de:

  • Deltager aktivt i skolens arbejde.
  • Overholder tavshedspligt og aftaler.
  • Arbejder seriøst og engageret.

Uddannelsesskolen er en læringsproces, og ingen er fejlfri. Vi lægger vægt på den faglige og personlige udvikling i løbet af forløbet.

Som en del af forventningsafstemningen indgår en drøftelse af forventninger til de studerendes tilstedeværelse på skolen. De studerende skal som udgangspunkt følge skolens kultur for tilstedeværelse – dog med et minimumskrav på 30 timer ugentligt.

Derudover forventes det, at de studerende udarbejder skriftlige planer for al undervisning. Dette sikrer en struktureret og gennemsigtig planlægning af undervisningen og understøtter de studerendes udvikling i skoleforløbet.

Den studerendes rolle

Studerende betragtes både som studerende og kolleger. Skoleforløbet indledes med et formøde med ledelsen – som kan uddelegeres til uddannelseslæreren, hvor der foretages en forventningsafstemning baseret på studieaktivitetsmodellen og skolens uddannelsesplan.

Der aftales forventninger til:

  • Antal lektioner og mødetider
  • Ugentlige vejledermøder
  • Forberedelsesplads på skolen
  • Arbejdet i teams
  • Iagttagerrolle og undervisning alene
  • Relevante møder
  • Skole-hjem-samarbejde
  • Evaluering (datoer, deltagere, eksamen, udtalelser)
  • Rollen som rollemodel

Kontraktfasen og første møde

Inden skoleforløbet starter, afholdes et møde mellem den studerende og vejlederen. Her fastlægges rammerne for skoleforløbet, herunder vejledning og samarbejde.

Første møde inkluderer:

  • Præsentation af den studerende og vejleder
  • Dialog om den studerendes ønsker for skoleforløbet
  • Selvopfattelse og mindset-test (returneres inden start)
  • Forventningsafstemning om forældrekontakt
  • Indhold og struktur for vejledningsmøder
  • Ansvar og rolle som myndighedsperson
  • Observationer og feedback
  • Tavshedspligt – hvad må drøftes med hvem

Feedback gives løbende, og der er mulighed for både korte tilbagemeldinger og mere strukturerede vejledningsmøder.

Mål og tilrettelæggelse af skoleforløbet

Skoleforløbet på 1. studieår

Mål for skoleforløbet:

Den studerende skal kunne identificere og generere relevant viden om lærerens planlægning og undervisning.

  • Forslag: Den lærerstuderende kan observere undervisning i praksis og tage notater om de didaktiske valg, læreren træffer. Herefter kan de diskutere disse valg med vejlederen, som kan hjælpe med at forstå de teoretiske og praktiske overvejelser bag beslutningerne.

Den studerende skal kunne planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser.

  • Forslag: Den lærerstuderende kan prøve at planlægge en lektion med støtte fra vejlederen, som kan hjælpe med at justere planen før gennemførelsen. Efter lektionen kan den studerende vurdere effektiviteten og tage feedback fra elever og vejleder i betragtning for at forbedre fremtidige lektioner.

Den studerende skal reflektere over sin egen rolle som lærer.

  • Forslag: Den lærerstuderende kan føre en dagbog over egne tanker og erfaringer med undervisning og deltage i refleksion med vejlederen om.

Skoleforløbet på 2. studieår

Mål for skoleforløbet:

Den studerende kan forholde sig undersøgende om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning.

  • Forslag: Den lærerstuderende kan udføre et projekt, hvor de sammenligner deres egne undervisningsplaner med de andre i teamet og diskuterer forskellene og lighederne i tilgange og metoder.

Den studerende kan indgå i samarbejdsrelationer.

  • Forslag: Fokus på at integrere den studerende i lærerteamet, så de lærer at samarbejde effektivt om planlægning og evaluering af undervisning. Dette kan inkludere teammøder om undervisningsmetoder og fælles evaluering af elevers læring.

Skoleforløbet på 3. studieår

Mål for skoleforløbet:

Den studerende kan reflektere på et fagligt, pædagogisk og didaktisk grundlag over egne erfaringer.

  • Forslag: Den studerende kan arbejde med case-studier, hvor de analyserer konkrete undervisningssituationer og reflekterer over, hvad der fungerer og hvorfor.

Den studerende kan lede et undervisnings- og læringsfællesskab.

  • Forslag: Den lærerstuderende kan tage ansvar for et undervisningsforløb og lede en klasse under vejledning af uddannelseslæreren. Dette kan være en god mulighed for at øve sig i klasseledelse og kommunikative færdigheder.

Skoleforløbet på 4. studieår

Mål for skoleforløbet:

Den studerende kan arbejde selvstændigt, ansvarligt og i samarbejde med andre om at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisningsforløb.

  • Forslag: Den lærerstuderende kan få ansvar for et større forløb, hvor de selvstændigt planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen, og kan efterfølgende modtage konstruktiv feedback fra både elever og vejleder.

Den studerende kan tage vidensbaserede og velbegrundede initiativer.

  • Forslag: Den studerende kan arbejde med et specifikt udviklingsprojekt, fx implementering af en ny undervisningsteknologi eller en ændret undervisningsmetode, og efterfølgende dokumentere og reflektere over resultaterne.

Kvalitetssikring og evaluering af skoleforløbet

  • Forslag: Uddannelsesskolen kan sikre kvaliteten af skoleforløbet ved regelmæssigt at inddrage både studerende og uddannelseslærere i evalueringen af forløbet. Dette kan inkludere både mundtlige samtaler og skriftlige evalueringer for at sikre, at alle parter får mulighed for at give feedback.
  • Evaluering af skoleforløbet: Den studerende og uddannelseslæreren kan udføre en midtvejsevaluering og en afsluttende evaluering af skoleforløbet. Feedback kan bruges til at justere skoleforløbet i fremtidige iterationer og til at opdatere uddannelsesplanen.

Dimensioner af lærerrollen – Progression gennem læreruddannelsens fire år

Relationsarbejde

  • 1. år: De studerende observerer og reflekterer over relationer i klasseværelset og afprøver mindre interaktioner med eleverne.
  • 2. år: Fokus på at etablere professionelle relationer til elever gennem planlagte aktiviteter og forløb.
  • 3. år: Udvikling af strategier til at skabe og vedligeholde et inkluderende læringsmiljø samt håndtere relationelle udfordringer.
  • 4. år: Selvstændig ledelse af relationsarbejde i praksis med en reflekteret tilgang til relationsdannelse og konflikthåndtering.

Klasseledelse

  • 1. år: Introduktion til klasseledelsesstrategier gennem observation og medvirken i undervisningen.
  • 2. år: De studerende prøver selvstændigt at strukturere og lede kortere undervisningsforløb med støtte fra uddannelseslæreren.
  • 3. år: Fokus på forebyggende klasseledelse, differentiering og tydelig kommunikation i undervisningen.
  • 4. år: De studerende udvikler deres egen klasseledelsesstil og reflekterer over deres praksis i forhold til elevers læring og trivsel.

Fagdidaktik

  • 1. år: De studerende observerer og analyserer fagdidaktiske valg i undervisningen.
  • 2. år: Planlægning og gennemførelse af undervisningsaktiviteter med fokus på fagdidaktiske principper.
  • 3. år: Udvikling af fagligt differentierede undervisningsforløb med refleksion over læringsmål og evaluering.
  • 4. år: Udvikling af en personlig didaktisk praksis baseret på teori, erfaring og feedback.

Differentiering

  • 1. år: Introduktion til differentieringsprincipper gennem observation af praksis.
  • 2. år: Afprøvning af simple differentieringsstrategier i undervisningen.
  • 3. år: Planlægning af differentierede undervisningsforløb med fokus på elevernes forudsætninger og behov.
  • 4. år: De studerende demonstrerer en reflekteret praksis, hvor differentiering er en integreret del af undervisningen.

Evaluering

  • 1. år: Introduktion til formativ og summativ evaluering samt observation af evalueringspraksis.
  • 2. år: Gennemførelse af enkle evalueringsformer i undervisningen med vejledning.
  • 3. år: Systematisk anvendelse af evaluering til at justere og tilpasse undervisningen.
  • 4. år: Selvstændig brug af evalueringsmetoder til at understøtte elevers læring og refleksion over undervisningens effekt.

Samarbejde

  • 1. år: Introduktion til teamarbejde og samarbejde med uddannelseslærere.
  • 2. år: Aktiv deltagelse i teamsamarbejde og møder med kolleger.
  • 3. år: Bidrag til faglige og pædagogiske diskussioner samt tværfaglige samarbejder.
  • 4. år: Initiativ til og ledelse af samarbejdsprocesser på skolen.

Forældresamarbejde

  • 1. år: Observation af skole-hjem-samarbejdet.
  • 2. år: Inddragelse i mindre kommunikationsopgaver med forældre under vejledning.
  • 3. år: Selvstændig kommunikation med forældre under supervision, fx ved skole-hjem-samtaler.
  • 4. år: Udvikling af en professionel og reflekteret tilgang til forældresamarbejde i praksis.

Skoleudvikling

  • 1. år: Introduktion til skolens værdier og udviklingsområder.
  • 2. år: Deltagelse i udviklingsaktiviteter som en del af teamet.
  • 3. år: Refleksion over skolens udviklingsarbejde og forslag til forbedringer.
  • 4. år: Aktivt bidrag til udviklingsprojekter på skolen.

Professionsetik

  • 1. år: Introduktion til lærerprofessionens etiske principper.
  • 2. år: Refleksion over etiske dilemmaer i undervisningen.
  • 3. år: Håndtering af professionsetiske udfordringer i praksis.
  • 4. år: Udvikling af en personlig professionsetik med en reflekteret tilgang til lærerrollen.

Progressionstrappen

Praktisk-pædagogisk

I løbet af de fire studieår er den praktiske pædagogiske udvikling centreret omkring at få et dybere kendskab til undervisningens grundlæggende elementer og hvordan disse kan anvendes og udvikles i praksis. I begyndelsen (1. år) handler det om at observere og reflektere over undervisningen, for senere (2. år) at begynde at planlægge og gennemføre undervisning på egen hånd. I det 3. og 4. år får den studerende et øget ansvar for at udvikle, evaluere og justere undervisning på baggrund af erfaringer og teori. Progressionen ses i, hvordan den studerende gradvist går fra observation og forståelse til aktiv planlægning, udførelse og efterfølgende refleksion og justering af undervisning.

Fagpersonligt

Den fagpersonlige udvikling følger en tilsvarende progression, hvor den studerende i de første år lærer at koble sine faglige kompetencer med pædagogiske metoder. I begyndelsen fokuseres der på grundlæggende forståelse af lærerrollen og fagets didaktik. I 2. og 3. år opbygges den fagpersonlige kompetence, så den studerende i større grad lærer at integrere teori og praksis og kan begynde at vurdere og reflektere over egen faglighed. I det 4. år er den studerende i stand til at anvende sin viden på et mere avanceret niveau, både i undervisningen og i samarbejde med kolleger om udvikling af fagligheden på skolen.

Forskning og udvikling

I forhold til forskning og udvikling er progressionen centreret omkring anvendelsen af forskning og videnskabelig viden i undervisningen. I de første år handler det om at forstå forskningsmetoder og deres anvendelse i undervisningspraksis. I 2. og 3. år bliver den studerende i stand til at bruge forskningsbaseret viden til at udvikle og evaluere undervisning. I det 4. år er den studerende i stand til at anvende forskning til at udvikle undervisningen og tage initiativ til udviklingsprojekter på baggrund af egen erfaring og viden.

Se mere i progressionstrappen i den Nationale Studieordning for læreruddannelsen.

Naur-Sir Skole & Børnehus – Praktik og Empiriske Studier

Fagbestemmelse:

Skoleforløbet omfatter:

  • Den praktisk/pædagogiske dimension: Fokus på lærerens arbejde med elever.
  • Den analytiske dimension: Evnen til at undersøge egen og andres praksis. Skoleforløbet binder læreruddannelsens fag sammen med arbejdet på uddannelsesskolen.

Skriftliggørelse af undervisningsplaner

For at styrke de studerendes professionelle udvikling og sikre en høj kvalitet i undervisningen anbefales det, at de studerende udarbejder skriftlige undervisningsplaner. Dette tjener flere formål:

  • Struktureret forberedelse: Giver de studerende mulighed for at overveje og planlægge undervisningens forskellige aspekter grundigt.
  • Refleksion og justering: Muliggør løbende evaluering og tilpasning af undervisningen baseret på erfaringer og feedback.
  • Kvalificeret sparring: Sikrer, at uddannelseslæreren har et klart indblik i de studerendes intentioner, hvilket fremmer en dybere refleksion og dialog om undervisningspraksis.
  • Integration af teori og praksis: Understøtter sammenhængen mellem teoretisk viden og praktisk anvendelse, hvilket er centralt i den integrerede praktik.

Ved at skriftliggøre undervisningsplaner fremmes de studerendes evne til at tænke professionelt og handle refleksivt, hvilket er essentielt for deres udvikling som kommende lærere.

Retningslinjer for godkendelse af empiriske studier i skoleforløbet

Som den studerende kan du få behov for at indsamle empiri, f.eks. via observationer, interviews eller spørgeskemaundersøgelser. For at sikre en professionel og etisk forsvarlig håndtering af data samt overholde GDPR skal følgende retningslinjer følges:

Ansøgning om godkendelse

Inden du påbegynder dataindsamling, skal du:

  • Udarbejde en skriftlig beskrivelse af formål, målgruppe og metoder.
  • Beskrive, hvordan anonymitet og databeskyttelse sikres.
  • Indhente godkendelse fra både din uddannelseslærer og skolens ledelse.

GDPR og håndtering af persondata

  • Indhent informeret samtykke fra elever, forældre eller medarbejdere, hvis der indsamles personfølsomme data.
  • Anonymiser data så vidt muligt – undgå at registrere navne eller identificerbare oplysninger.
  • Opbevar data sikkert og kun i den nødvendige periode. Fysiske noter må ikke ligge frit, og digitale filer skal sikres og slettes efter brug.
  • Del ikke data med uvedkommende – det er dit ansvar at beskytte fortrolige oplysninger.

Praktisk gennemførelse

  • Observationsstudier og deltagelse i undervisningen kræver aftale med den involverede lærer.
  • Interviews og spørgeskemaer må kun gennemføres, hvis deltagelse er frivillig og anonymitet sikres.
  • Billeder, lyd- og videooptagelser kræver skriftligt samtykke fra alle involverede.

Afslutning og rapportering

  • Data skal slettes forsvarligt efter brug.
  • Skolen kan anmode om at se den færdige opgave eller et uddrag heraf efter aftale med din vejleder.

Vi støtter din læring og forskning, men ønsker samtidig at sikre en tryg og professionel ramme for alle involverede. Er du i tvivl om noget, kontakt da din uddannelseslærer eller skolens ledelse.

Forventninger til studerende – Sprog, Adfærd, Påklædning og Tilstedeværelse

Som studerende bliver du en del af et professionelt læringsmiljø med høje forventninger. Dit skoleforløb er en vigtig læringsmulighed, hvor du også repræsenterer både dig selv, din uddannelse og skolen.

Sprog og Kommunikation

  • Kommunikér respektfuldt og professionelt med elever, kollegaer og forældre.
  • Brug inkluderende og anerkendende sprog – du er en kommende myndighedsperson.
  • Al intern kommunikation, både skriftligt og mundtligt, skal afspejle et professionelt niveau.

Adfærd og Professionalitet

  • Udvis en positiv og konstruktiv tilgang til samarbejde med elever og kollegaer.
  • Vær en tydelig voksen, der skaber trygge rammer for eleverne.
  • Følg skolens værdier og retningslinjer – spørg din vejleder eller kollega, hvis du er i tvivl.
  • Hold professionel distance til eleverne – du er en rollemodel, ikke en kammerat.

Påklædning

  • Din påklædning skal være passende for en skolekontekst og afspejle din rolle som kommende myndighedsperson.
  • Tøj skal være praktisk, men stadig signalere professionalisme.
  • Undgå provokerende eller upassende beklædning, herunder tøj med stødende budskaber.

Ophold på Skolen

  • Studerende opholder sig primært i undervisningslokaler og personalerum.
  • Pauser kan afholdes i personaleområder, men det er også værdifuldt at være synlig i skolemiljøet.
  • Mobiltelefoner må kun bruges i professionelle sammenhænge og må ikke forstyrre undervisningen.

Tilstedeværelse og mødetider

  • Mød til tiden og vær forberedt til dine opgaver.
  • Meld fravær hurtigst muligt til din vejleder eller skolens administration.
  • Deltag aktivt i undervisning, møder og relevante pædagogiske aktiviteter.

Vi ser frem til at have dig som en del af vores team og håber, du får en lærerig og udbytterig uddannelsesforløb hos os.