Undervisningsmiljøvurdering

Sådan vurderede vi kortlægningens resultater (Hvordan gjorde vi, og hvem deltog i vurderingen?).

Skolens ledelse vil i samarbejde med det pædagogiske personale analysere og drøfte resultaterne fra elevindsamlingerne. Ledelsen understøtter og sætter rammerne for trivselsarbejdet via den løbende opfølgning, mens det pædagogiske personale udmønter de konkrete indsatser i hverdagen i samarbejde med eleverne og fællesbestyrelsen.

Ud fra datamaterialet fra foråret 2026 kan vi identificere markante styrker i vores fysiske og æstetiske undervisningsmiljø:

• Gode lysforhold i klasserne (0.-3. klasse): Hele 97,9 % af de yngste elever svarer, at der for det meste er nok lys i klassen til at se, hvad de laver. 
• Gode siddemøbler i indskolingen: 80,4 % af eleverne i 0.-3. klasse oplever, at deres stol er god at sidde på for det meste, mens yderligere 13,0 % oplever det nogle gange. 
• Renlighed på skolen: Blandt de yngste elever oplever 59,6 %, at der for det meste er rent på skolen, og 38,3 % oplever det nogle gange. Kun 2,1 % oplever manglende renlighed. 
• Visuel tilfredshed med skolemiljøet (4.-9. klasse): Det æstetiske miljø vægtes positivt på de ældre klassetrin, hvor 44,0 % af eleverne direkte udtrykker, at de er meget tilfredse eller tilfredse med skolens udseende (udsmykning, billeder og farver på vægge og gulve). 34,0 % forholder sig neutrale.

 

Kortlægningen peger samtidig på områder, hvor vi som skole skal have et skærpet fokus:

• Støj og koncentration i timerne (4.-9. klasse): Støj i undervisningen er en mærkbar udfordring. 14,0 % oplever at blive forstyrret af larm meget tit, 16,0 % oplever det tit, og 52,0 % oplever det en gang imellem. Det betyder, at en stor andel af eleverne påvirkes af uro i løbet af en arbejdsuge. 
• Luftkvalitet og indeklima (4.-9. klasse): Kun 10,0 % af de ældre elever er meget tilfredse med luften i klassen, og 36,0 % er tilfredse. Resten oplever luften som enten neutral (42,0 %) eller decideret utilfredsstillende/tung (18,0 %). 
• Lugtgener i indskolingen (0.-3. klasse): 10,9 % af de yngste elever svarer, at det tit lugter dårligt i klassen, mens 37,0 % oplever det nogle gange. 
• Psykisk trivsel og forebyggelse af digital mobning: Selvom skolen har et solidt værdigrundlag, viser hverdagen og de nationale målinger, at der er et konstant behov for at værne om den sociale trivsel, forebygge eksklusion og klæde eleverne på til at håndtere konflikter samt agere respektfuldt på digitale medier.

Skolens ledelse gennemgik undersøgelsens resultater og udvalgte indsatsområder sammen med AMR, L-MED og elevrådstovholderen. Skolens pædagogiske personale har efterfølgende drøftet indsatsområderne, på baggrund af resultaterne. Herudover er det drøftet med fællesbestyrelsen for Naur-Sir Skole og Børnehus.

For at imødekomme de fundne udfordringer arbejder Naur-Sir Skole målrettet med følgende pædagogiske, adfærdsmæssige og fysiske indsatser:

• Inkluderende klasseledelse mod larm og uro: For at reducere forstyrrende larm i timerne arbejder det pædagogiske personale systematisk med Inkluderende klasseledelse og principperne i De Utrolige År (DUÅ). Gennem tydelig voksenstyring, strukturerede rammer og positive forventninger skabes der ro og læringsparathed i klasserummet. 
• Anerkendende kultur og "Skolen uden skældud": Vi styrker det psykiske undervisningsmiljø ved at anvende DUÅ-strategier baseret på leg, empati og problemløsning. Konflikter håndteres af personalet som neutrale konfliktmæglere ud fra børnenes perspektiv, og der arbejdes aktivt med en ordentlig omgangstone, hvor voksne er positive rollemodeller. 
• Fokus på indeklima og udluftning: For at forbedre oplevelsen af luftkvaliteten og mindske lugtgener i klasserne etableres der faste udluftningsrutiner i pauserne. Dette understøttes af skolens fokus på Udeliv, hvor undervisningen og aktiviteterne i løbet af dagen flyttes ud til vores inspirerende udeområder for at give eleverne kropslig variation og frisk luft. 
• Digital dannelse og SSP-samarbejde: Mod digital mobning og udelukkelse integrerer vi digital dannelse i undervisningen. I 4. klasse og 7. klasse (dog ikke gældende for 7. klasse i det kommende år) samarbejder vi tæt med SSP omkring trivselsseminarer og oplæg for både lærere, elever og forældre. 
• Forpligtende partnerskab med hjemmet: Trivsel er et fælles ansvar. Vi forventer, at forældre engagerer sig i børnenes digitale vaner, understøtter en positiv omtale af skolens fællesskaber og deltager som positive rollemodeller omkring klassen.
  

• Løbende ledelsesmæssig opfølgning: Ledelsen evaluerer løbende trivselsarbejdet og sikrer opfølgning på resultaterne i tæt dialog med de enkelte årgangsteams. 
• Principper og ordensregler via Fællesbestyrelsen: Fællesbestyrelsen anvender indsigterne fra undervisningsmiljøvurderingen til løbende at tilpasse skolens ordensregler og pædagogiske principper, så de understøtter et sikkert og sundt fysisk, psykisk og æstetisk miljø. 
• Turnus: Undervisningsmiljøvurderingen revideres i faste intervaller i henhold til lovgivningen, og de pædagogiske indsatser justeres årligt i forbindelse med de nationale trivselsmålinger.