Antimobbepolitik

Hvad er mobning?

I Naur-Sir Skole og Børnehus definerer vi mobning som:
”En gruppes eller persons systematiske forfølgelse af en enkelt person på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig”, Helle Rabøl Hansen, Ph.d. i lærerliv og mobning på DPU, medstifter af AMOK – Antimobbekonsulenterne.

Mobning er et socialt fænomen og sker, når et barn over længere tid bliver ekskluderet af en gruppe eller et andet barn. Mobning indebærer en ubalance i magtforholdet mellem den/de der mobber og barnet, der bliver mobbet, så den mobbede mister status. Det kan f.eks ske ved at barnet ignoreres, holdes udenfor, bagtales, latterliggøres eller behandles nedværdigende.

Mobning kan have verbal, social, fysisk, psykisk, materiel og virtuel/digital karakter – og kan foregå både direkte og indirekte.

Drilleri vs. mobning

Drilleri er typisk bemærkninger, råb eller handlinger, der har karakter af tilfældigheder og spontanitet.

Det er typisk enkeltstående handlinger, der f.eks. kan handle om at afprøve grænser eller blot være forsøg på at skabe kontakt. Drilleri kan godt være hårdt, men hensigten er typisk ikke eksklusion fra fællesskabet.

Børn i børnehavealderen har endnu ikke udviklet de evner for struktureret adfærd, der skal til for at kunne mobbe. Men grundlaget, de eventuelt dårlige vaner, anlægges i de tidlige leveår, og derfor kan små børn sagtens udvise en adfærd, der kommer tæt på mobning – selvom den altså ikke nødvendigvis er lige gennemført og struktureret, som vi ser det i skoleårene.

Hvad er digital mobning?

Digital mobning er en alvorlig form for mobning som foregår via digitale medier på internettet eller via mobiltelefoner. Billeder, videoer eller krænkende tekster bliver lagt på nettet eller udsendt, uden at der tages hensyn til at det krænker tredjepart eller berører privatlivets fred.

Digital mobning foregår et sted hvor børnene hele tiden opholder sig også udenfor skoletid og de kan derfor ikke undgå mobning. Hvis de slukker telefonen eller computeren dukker beskederne op så snart de tænder den igen og det kan give følelsen af ikke at kunne undslippe.

Hvorfor er mobning et problem?

”Mobning gør, at børn og unge føler sig ensomme, bliver kede af det og bange. Det kan få barnet til at tænke, at der er noget galt med det. Det kan føre til, at barnet ikke vil gå i skole eller lege med andre børn.”

Barnet/børnene kan ikke løse dette selv. Derfor er det vigtigt, at vi som voksne tager ansvar, hvis der opstår mobning i gruppen.
Vi skal hjælpe til at støtte fællesskabet - eks. inddrage alle i aktiviteter og hjælpe de børn, som måske har svært ved at tage initiativ til fællesskabet. Dette kan gøres ved at starte en aktivitet med et barn og inddrage andre, for at støtte barnet i at deltage i sociale sammenhænge.

Vi skal tale ordentligt. Vi er forbilleder for børnene og vores sprog og adfærd kan påvirke deres forståelse af normerne og værdien vi lægger for dagen. Det vil sige, vi taler pænt til og om hinanden. Børn spejler sig i de voksnes adfærd - derfor skal vi vise en positiv adfærd overfor hinanden.

Vi skal skabe fællesskab på tværs af aldersgrupper, aktiviteter, emneuger, ture ud af huset og digitale medier. Vi skal være nysgerrig på børnenes brug af sociale medier - være aktivt deltagende, eksempelvis. igennem fælles aktiviteter og konkurrencer vha. sociale medier og online spil.

Vi skal anerkende hvis barnet føler sig mobbet - din oplevelse af mobning er ikke altid den samme, som min og det er okay. Vi skal italesætte, at det er okay ikke at være okay, så længe du fortæller det, så vi ved det.

Forebyggelse af mobning

I Naur-Sir Skole og Børnehus arbejder vi ud fra den pædagogiske retning, De Utrolige År (DUÅ). Strategierne fra DUÅ anvender vi også i forebyggelse af mobning, hvor vi gennem leg, empati og problemløsning søger at skabe inkluderende sociale fællesskaber. Det sker bl.a. gennem belønninger og fejringer f.eks. i form af gladmeldinger. Som personale indgår vi i positive relationer med eleverne/børnene og viser dermed vejen for fællesskabet. Adfærdsændring hos børn sker gennem adfærdsændring hos voksne. Det er ligeledes i tråd med Holstebro Kommunes vision om, at alle børn og unge skal have et godt liv nu og i fremtiden.

Forebyggelse af mobning er et fælles ansvar og samarbejde mellem børnehave, skole og hjem. Det forventes at både forældre og skole tager del i ansvaret for børnenes trivsel, samhørighed og fællesskab – som uddybes i vores forventninger til ”Institution-og-hjem”-samarbejde.

Digital mobning

Igennem vores undervisning og digital dannelse af eleverne arbejder vi med digital mobning. Derudover kan elever og forældre i 4. klasse få besøg af SSP, som snakker om digital mobning og dannelse og hjælper både lærere, elever og forældre til at forstå og undgå digital mobning. I 7. klasse er der ligeledes trivselsseminar med SSP. Vi bruger Teams til videndeling, kommunikation og til andre faglige formål.

Forældre kan hjælpe i forebyggelse af digital mobning ved at:

Spørge ind til barnets digitale vaner
Være opmærksom på barnets online og offline adfærd
Tale med barnet om konsekvenserne af digital mobning
Være opmærksom på aldersgrænsen ved brug af sociale medier

Når mobning finder sted - hvad gør vi så?

Hvis mobning, eller drilleri finder sted, bruger vi tydelig grænsesætning og tydelige regler. Personalet fungerer som konfliktmæglere mellem børnene i mobbesituationer og belyser situationen fra alle sider. Vi forsøger altid at se situationen fra børnenes perspektiv. Vi har desuden forskellige samarbejdspartnere, som vi indkalder i fald det er nødvendigt. Vi indgår i samarbejdet med forældrene om børnenes fællesskab.

Gode råd til forældre til et mobbet barn:

Hvis du vurderer, at dit barn står i en situation, som hun eller han ikke kan ændre på, så henvend jer til læreren og pædagogerne på skole eller i børnehuset.
Formålet med henvendelserne er at skabe et positivt netværk omkring barnet.
Lyt til og spørg ind til dit barns fortællinger.
Vis forståelse – vær solidarisk.
Sig til dit barn, at det skal huske at sige det til en voksen på skolen eller i børnehuset.
Sig aldrig, ”Du skal bare lade som ingenting”. Det er lige præcis det, som dit barn ikke kan.
Bliv ikke gal eller aggressiv på de andre børn – det hjælper ikke eget barn.