Skolebestyrelsens princip for Bredere Børnefællesskaber

Formål

Vi vil sikre børnefællesskaberne i Naur-Sir Skole og Børnehus, hvor alle børn oplever sig som en værdifuld del af sociale og faglige sammenhænge. Fællesskaberne rummer forskelligheder, understøtter trivsel og læring og giver plads til, at børn kan bidrage og deltage på forskellige måder.

Gennem systematisk refleksion og samarbejde mellem lærere, forældre og Videncentret skal vi sikre, at flere elever trives og udvikler sig i fællesskabet.

Mål

  • Lærerne reflekterer systematisk over deltagelsesmuligheder i deres klasse.
  • Forældre inddrages aktivt i at understøtte børnefællesskaberne.
  • Skolen samarbejder tæt med Videncentret for at styrke tidlig indsats.
  • Der følges systematisk op på indsatsen for at sikre udvikling.

Handling

En gang om året, hvert skoleår, udfylder lærerne på skift en skabelon, hvor de beskriver deltagelsesmulighederne i deres klasse på både individuelt- og fællesskabsniveau. Ledelsen præsenterer dette på et bestyrelsesmøde, mens forældrene ved skole-hjem-samtalerne viser, hvordan de understøtter deltagelse for alle, samt eget barn.