Fællesbestyrelsesmøde

26. april 2021, kl. 19.00-21.30

Deltagere: Uffe, Karen, René, Joan, Christina, Lars, Lise, Jens, Lisa, Gurli, Jesper, Jesper

Afbud: Claus, Jannie, Kathrine

1. Kort nyt:

Børnehave og SFO

God tilstrømning af nye børn. Der kom i april og der kommer igen i maj. Mange af dem er førstegangsforældre.
Der er få søskendebørn.

For tiden arbejdes der rigtigt meget med forår, og vi vil bestræbe os på at være meget ude og vil gøre det endnu mere.

Torsdag d. 29. april siger vi farvel til førskolebørnene. De glæder sig helt vildt til nu at ”blive de store”.

En uge hver måned vil de være ude. Der skal pyntes op omkring bålhuset.

Om onsdagen skal det være med rulleskøjter.

Der vil også være cykelture og så bliver der spillet rigtig meget.

I en uge har vi også haft besøg af to praktikanter, for at se om de ville være pædagogiske assistenter.

Skoledelen

0.-4. kører som de plejer, og 5.-7. er stadig tilbage hver anden uge.

Der er besluttet at Bornholm-turen er aflyst i år.

6. klasse skal snart ind på Nørre Boulevard og præsenteres for de valgfag som de skal have på 7. årgang.

Kontoret

Feriepasning er omlagt, så vi selv skal stå for pasning. Det har udfordret bemandingen, når der kommer flere børn end dem der er tilmeldt.
Hvis der er få børn i feriepasningsugerne, håber vi på accept til, at personalet kan tage børn med på ture ud af huset i egen bil. Hvis dette ikke ønskes, må man gerne give en melding herom.
Når man får passet sine børn, skal man være bevidst om, at der kan være en udfordring omkring betaling for de 11 måneder.

René og Theis er i gang med at se på mulighederne for at gøre parkeringspladsen større.

Der er kommet ekstra bemanding 4 uger i maj til børnehaven. Førskolen kommer over i børnehaven efter endt skoletid og bemandingen passer nu hertil.

Samarbejdsaftalen for lærerne er snart på plads, jf. skoleplanen, og så kan der snart være en udkast til et skema og fagfordeling.

I starten af juni – hvis man må – overnatter 0.-3. på skolen og 4.-5. tager til Thorsminde. 6.-7. har emneuge.

Formanden

Glædeligt at læse, at forældretilfredsheden ligger helt i top. 

En bestyrelse har henvendt sig, for at gå sammen omkring en opfordring til kommunen for at have en central pulje til at vedligeholde legepladser.

Uffe går videre med den henvendelse til kommunen.

En anden bestyrelse fra en landsbyordning vil se på, hvordan vi får et bedre samarbejde op og køre. Der er opbakning til det fra bestyrelsen.

Bestyrelsesvalg:

Der skal være valg på mødet i maj. På valg er Karen og Claus for skoledelen, samt René for børnehuset.
Uffe skriver rundt til forældrene på aulaen og beder dem henvende sig til Uffe eller Jesper for at tilkendegive deres interesse til bestyrelsen.
Joan og Lise melder sig på banen til at tale om bestyrelsens arbejde. Jesper Prang står til rådighed, hvis der mangles.

Torsdag d. 6. maj vil Joan og Lise være i børnehuset fra kl. 13.30, hvor de overlapper hinanden.

Udeliv, mad og struktur:

Skolebestyrelsen får hver især udleveret henvendelsen fra to hold forældre, som gerne vil have drøftet og besluttet hvordan morgenrutinerne skal være i børnehavedelen.

Der besluttes at: 

Aflevering og morgenmad foregår indenfor fra kl. 6.15-7.15.
Efter kl. 7.15 er det op til personalet at vurdere, om man er ude eller inde.

Man kan som forældre ikke få serveret morgenmad for sine børn efter kl. 7.15.

Der tales desuden om, at alt vejr er godt vejr, så længe påklædningen er til det.

På hjemmesiden står der desuden mange steder, at det er med spisning frem til kl. 7.30, men det er 7.15. Den fejl rettes snarest.

Høringssvar til det specialiserede område:

Uffe og Jesper ser på et høringssvar, som fokuserer på hvordan det vil påvirke skolen i en negativ økonomisk retning, når skolen ikke er større end den er, hvis forslaget til det specialiserede område går igennem. Børnene kan risikere ikke at få det rigtige tilbud.

Sommeransættelser:

Der skal ansættes 2 nye i juni, med start til første august. Stillingsopslagene skal ud engang i slutningen af maj.

Der starter 1 ny i starten af maj, samt en ny mere i starten af juni.

Til næste møde arbejder vi med hvem der skal deltage i møderne, samt hvordan stillingsopslagene kan se ud.

Digital dannelse og uddannelse på Naur-Sir Skole og Børnehus:

En kommende politik for det digitale blev gennemgået.
Politikken for digital dannelse og uddannelse arbejdes der videre med hos personalet, hvorefter den sendes til bestyrelsen omkring godkendelse. 

 

Kommende bestyrelsesmøde:

26. maj 2021